Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Jeg følte det, som om mit Hjerte holdt op at slaa,
men jeg lod som ingenting og sagde:
»Jeg er Dem meget forbunden, Hr. Kaptajn, men
hvis det er Dem lige meget, saa vil jeg hellere blive,
hvor jeg er.«
De andre Negre lo ad dette Svar, og jeg blev lidt
mere modig ved deres gode Humør og følte, at
Kækhed var min eneste Redning.
Negerkaptajnen saa et Øjeblik tavs paa mig, men
saa sagde han haardt og bestemt:
»Over Bord med ham!«
»Farvel, Hr. Kaptajn, De er meget venlig,« sagde
jeg tilsyneladende rolig, skønt mit Hjerte hamrede
vildt; »men her har jeg en udmærket Kikkert, den
vil jeg testamentere Dem.« Jeg rakte ham Kikkerten,
han tog den og saa i den.-
»Det er en god Kikkert,« sagde han. Det var Greens
Kikkert, som han havde givet mig, for at jeg skulde
lære ham Frimurertegnene.
»Jeg modtager din Foræring, hvide Dreng, og nu
Farvel.«
Jeg mærkede, at nu var min sidste Time kommet.
»Farvel, Hr. Kaptajn. Vil De ikke til Gengæld for
Kikkerten vise mig en Villighed?«
»Og hvad er det?« spurgte Kaptajnen.
»Bind et Par Kugler ved mine Fødder, at jeg kan
synke hurtigt.«
»Du beder mig ikke om at skaane dit Liv?« spurgte
Kaptajnen.
»Han er den første hvide, der ikke gør det,« sagde
en af Negrene.
»Ja, det er virkelig sandt,« sagde en anden.
Aa, hvor jeg ønskede at vide, hvad jeg skulde
sige. Efter hvad Negrene sagde, lod det til, at det
bedste var ikke at bede om det, men jeg var saa
ung, og hvor hang jeg ikke ved Livet. Det var et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
