- Project Runeberg -  Percival Keene /
118

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

paa, at en eller anden forfærdelig Straf nu skulde
fuldbyrdes.

Straks efter hørte jeg en frygtelig Larm oppe
paa Dækket. Gennemtrængende, rædselsfulde Hyl
blandede sig med Bønner om Naade, og en
afskyelig Stank trængte ned gennem Lugerne.

Efterhaanden blev Skrigene svagere og hørte
tilsidst helt op. Saa lod det til, at noget blev kastet
over Bord. Straks efter begyndte Skrigene igen,
og jeg mærkede atter den forfærdelige Stank. En
halv Snes Gange gentog dette sig, og jeg
spekulerede mere og mere paa, hvad det vel kunde være.

Først henad Aftenen kom Folkene ned, og jeg
spurgte en af dem, hvad der var gaaet for sig.

»Kaptajnen straffede Slavehandlerne,« svarede han.

»Ja, men hvad gjorde han dog ved dem?«

»Han stegte dem levende. Paa den Maade straffer
han dem altid. Det er nu det tredje Slaveskib, han
har taget. Du skal ikke vise dig for ham i Aften,
for han er frygtelig rasende.«

Jeg folt-e ikke saa meget Gru og Afsky over for
denne frygtelige Straf, som jeg maaske burde have
gjort. Men Bob Cross havde fortalt mig saa meget
om Slavehandelens Rædsler, og jeg vidste, hvor
umenneskeligt og grusomt de ulykkelige Slaver blev
behandlet, at det ikke var langt fra, at jeg syntes,
at Straffen var retfærdig.

Jeg maa tilstaa, at mit Hjerte bankede en lille
Smule, da jeg den næste Morgen gik ind i
Kaptajnens Kahyt, efter at han havde ringet. Men det
lod til, at hans daarlige Humør ganske var ovre,
han var endda meget venlig imod mig, og efter
Frokost, da jeg vilde gaa, kaldte han mig tilbage.

»Du maa have et Navn,« sagde han, »jeg vil kalde
dig Kato. Men jeg har for Resten noget at spørge
dig om. Hvad er det, du bærer om Halsen i et Baand?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free