Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
nedefter. Men nu var jeg saa træt, og jeg satte mig
ned for at hvile mig.
»Endelig er jeg da fri,« tænkte jeg, og mine
Tanker fløj til Moder, Tante Milly, Kaptajn Delmar
og Bob Cross. Jeg skulde gense dem alle, og hvor
meget havde jeg nu ikke at fortælle dem!
Pludselig hørte jeg Støj og Hundegøen, og lidt
efter kom en Mand frem fra Krattet og styrtede
lige op imod mig. Da han kom nærmere, opdagede
jeg, at det var Kaptajn Vincent, der var forfulgt
af tre store Blodhunde. Pludselig vendte han sig
om og svang sin Sabel. Den ene Hund huggede
han ned, men de to andre sprang ind paa ham og
greb ham i Struben. Han faldt om, og Hundene
holdt ham nede ved Jorden. I det samme huskede
jeg paa mine Pistoler, jeg løb hen til Hundene, og
et Øjeblik efter laa de døde paa Jorden.
Kaptajnen sprang op.
»Det er mig, — Kato,« sagde jeg.
»Kato! Ja, jeg forstaar . . . Men kom, der er
ingen Tid at spilde.«
Han trak mig med sig hen til Indgangen af
Passet, og da vi var kommet ind, rullede han tre store
Stenblokke, der øjensynlig var blevet brugt hertil
før, hen for Indgangen, saa den blev fuldstændig
spærret.
»Nu er vi i Sikkerhed,« sagde han udmattet.
I omtrent ti Minuter sad vi ganske stille. Saa
lød der Stemmer og Trin tæt ved os. Det var
Kaptajnens Forfølgere, der lod til at være meget
skuffede. Stemmerne tabte sig efterhaanden, og tilsidst
hørte vi dem ikke mere.
»Du vilde altsaa løbe din Vej, Kato?« sagde
Kaptajnen.
»Ja.«
»Hvem har fortalt dig, hvor Stien var?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
