Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
»Ingen,« svarede jeg og fortalte ham, hvorledes
det var gaaet til, at jeg havde fundet den.
»Ved at frelse mit Liv har du betalt din
Taknemmelighedsgæld til mig, ja, mere end du skylder
mig.«
»Saa giv mig min Frihed, den havde jeg skaffet
mig, men jeg mistede den ved at befri Dem for
Hundene.«
»Nej, Kato. Glem ikke, at du er sort. Du var
blevet slæbt i Fængsel, inden du kunde komme til
at forklare, hvem du var. Det var ikke mig, de
søgte efter, men en Slave, der var flygtet for dem,
og Blodhundene kom ind paa mit Spor. Det er de
Hvides største Morskab at se en Neger blive flaaet
af Blodhundene,« sagde Kaptajnen og skar Tænder
af Raseri. »Men jeg lover dig, Kato, at jeg skal
give dig din Frihed, naar jeg kan. Du ved, at jeg
holder Ord.«
»Saa er jeg tilfreds, og jeg lover Dem, at jeg
ikke mere skal prøve paa at flygte fra Dem.«
Et Kvarters Tid efter havde vi naaet Teltet, og
Kaptajnen, der var blevet alvorlig bidt af
Blodhundene, fik vasket og forbundet sine Saar.
Der gik nogle Dage, og jeg kunde mærke, at
Kaptajnen var blevet endnu mere hævngerrig over
for de Hvide end før.
En Dag kom en Skonnert i Sigte, og Kaptajnen
gav øjeblikkelig Befaling til, at Stella skulde stikke
i Søen. Næste Morgen ved Daggry havde vi naaet
Skonnerten. Den skulde til Curacao, og den ejedes
af en gammel hollandsk Herre, der selv var om
Bord tillige med sin lille, syvaarige Datter. De to
tillige med Kaptajnen og Styrmanden var de eneste
Hvide om Bord, Mandskabet bestod af Negre., De
blev alle ført om Bord paa Sørøverskibet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
