Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
lige Trusler og den djævelske Latter. Fuld af
Rædsel kastede jeg mig paa Knæ og bad om, at hans
Planer ikke maatte lykkes. Da jeg rejste mig, hørte
jeg Støj paa Trappen, og en af Styrmændene kom
ned i Kahytten. Kaptajnen for op.
>>Hvad Retning pejles hun i?« raabte han.
»To Streger paa luv Bov, Kaptajn.«
»Hvad er Klokken?«
»Et Glas paa Dagvagten. Om en Time vil det
lysne.«
»Hvor langt er hun borte?«
»Omtrent fire Mil.«
»Godt. Jeg skal straks være paa Dækket.«
Kaptajnen greb sin Sabel og ståk sine Pistoler i
Bæltet. Lige da han vilde gaa ud af Kahytten,
vendte han sig om imod mig.
»Han sover, stakkels Dreng,« sagde han,
»hvorfor skulde jeg vække ham. Det vil Kanonerne nok
besørge.«
Da han var gaaet, tænkte jeg over, hvad jeg
skulde gøre. Det vilde næppe være heldigt for mig
at være oppe paa Dækket. Hvorfor skulde jeg
udsætte mig for mine Landsmænds Kugler eller
risikere at miste Livet ved de Sortes Raseri? Jeg
besluttede derfor, at jeg foreløbig vilde blive, hvor
jeg var.
Negrene kom nu ned i Kahytten, for
Krudtmagasinet var under dennes forreste Del. Af deres
Samtale kunde jeg forstaa, hvad der gik for sig.
Jeg hørte en Stemme praje os fra et andet Skib,
og Stella svarede med det glatte Lag. Endnu en
Gang gav den sin Modstander en Salve, saa kom
Svaret. Jeg havde aldrig før været i Kamp, og jeg
maa tilstaa, at jeg blev noget underlig til Mode
og tillige nysgerrig efter at vide, hvad der gik for
sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
