Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
De to Modstandere gav nu afvekslende hinanden
Salve paa Salve. Af og til hørte jeg Kaptajnens
rolige, bestemte Kommandoraab. Da Dagslyset
trængte ned i Kahytten, forlod jeg den og gik forud
mellem Dækkene. Her var der fuldt af Saarede og
Døende, der raabte paa Vand. Jeg var glad ved at
kunne udrette noget, og jeg hentede derfor hurtigt
Vand og gik rundt og gav de stakkels Mennesker
noget at drikke.
Af en Samtale mellem de Saarede hørte jeg nu,
at de havde opdaget, at en engelsk Fregat krydsede
op imod dem, og at Stella var ved at flygte.
Kampen fortsattes stadig mellem Stella og Pilen,
og tilsidst kunde jeg ikke styre min Nysgerrighed,
men kravlede lidt efter lidt op ad Trappen til
Dækket og saa mig omkring.
Jeg opdagede straks Fregatten, der kom styrende
hen imod os med alle Sejl oppe. og mit Hjerte
begyndte at banke heftigt, for jeg havde straks
genkendt mit eget Skib, Kalliope.
Jeg gik igen ned til de Saarede, og noget efter
hørte jeg Negrene udstøde et Glædeshyl, og de
raabte, at Pilens Forstang var skudt bort. Mit
Hjerte sank, da jeg hørte det, og jeg satte mig
urolig ned paa en Kiste.
Ilden sagtnede noget, for Stella havde nu faaet
Forspringet for Pilen, og Negrene jublede og lo.
Men pludselig lød der et frygteligt Bulder, og der
blev stor Forvirring paa Dækket.
Jeg for op for at se, hvad der var hændet. To
Kugler fra Pilen havde ramt vor Stormast, der
var faldet over Bord. Nu kunde intet frelse Stella,
for selv om den kunde byde Pilen Trods, saa kunde
den ikke undfly Kalliope.
Jeg løb ned i Kahytten, for at ingen skulde se,
hvor glad jeg var. Kaptajnens vrede Stemme lød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>