Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Saasnart jeg var kommet om Bord igen, fortalte
jeg den unge Vangilt, hvad vi havde udrettet. Han
havde Taarer i Øjnene, da han trykkede min Haand
og sagde:
»De, som er Officer, vover sandelig alt for meget
for min Skyld.«
»De kan maaske komme til at gøre mig Gengæld
inden ret længe,« svarede jeg, »Krigslykken er
ustadig, min kære Ven; men det er ikke værd, at man
ser os for meget sammen.« Med disse Ord forlod
jeg ham.
Den følgende Dag kom Fru James om Bord med
de nødvendige Klædningsstykker, som blev leveret
mig gennem Bob Cross. Dagen efter igén var det
Lønningsdag, og alt var i en saadan Forvirring, da
der var saa mange Mennesker om Bord, at det i
høj Grad lettede vort Forehavende. Vangilt skiftede
Klæder i Kadetlukafet, som stod tomt, og Bob
Cross hjalp ham ned i Baaden, hvor Fru James
ventede og fik de 100 Pund med til gamle
Wag-horn. Baaden stødte fra, og Vangilt ankom kort
efter i god Behold til Waghorns Hus, hvor han
blev holdt skjult i 8 Dage, hvorefter han for en
Sum af 20 Pund blev sat lykkelig og vel i Land
paa den franske Kyst.
Gamle Waghorn ståk altsaa ved denne Lejlighed
80 Pund i Lommen, hvilket var en ganske pæn
Betaling for en Samaritanergerning.
Efter at have faaet denne Sag ordnet og gjort
mig skyldig i Højforræderi, tog jeg Afsked med
Bob Cross, som blev tilbage for at varetage sine
Interesser i Waghorns Hus, og tog af Sted til
Chatham for at besøge min Moder.
Da jeg var ankommet dertil, skyndte jeg mig til
det Hus, hvorfra jeg sidst var undsluppet paa en
saa hemmelighedsfuld Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
