- Project Runeberg -  Percival Keene /
172

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

Efter at den første Gensynsglæde var overstaaet,
talte jeg med min Moder om Kaptajn Delmar og
lod hende da forstaa, at jeg vidste bestemt, at han
var min Fader, hvad jeg jo havde sort paa hvidt
for. Min Moder søgte først at nægte det for mig,
men opgav det snart, da jeg fortalte, at Brevet,
som Kaptajnen havde skrevet til hende i Anledning
af min formodede Død, var i min Besiddelse, og
at det var m i g, der havde ageret Spøgelse for min
Bedstemoder.

Saasnart min Moder havde indrømmet Sandheden,
fortalte jeg hende om Kaptajn Delmars Optræden
over for mig. Jeg nævnede hans Stolthed, som
forbod ham at vise sine faderlige Følelser for mig,
skønt jeg nu og da havde faaet tydelige Beviser
for, at han baade holdt af mig og var stolt af mig.
Derpaa forklarede jeg for hende, hvorledes jeg
hidtil havde baaret mig ad i Forholdet overfor ham,
og hvorledes jeg i Fremtiden vilde det.

»Percival,« sagde min Moder, »du har i eet og alt
optraadt aldeles rigtigt, men der er noget andet,
du stræber efter — ikke sandt? Hvad er det, du
vil opnaa?«

»Du har Ret, Moder,« svarede jeg, »der er noget
andet, jeg vil opnaa, og det er, at Kaptajn Delmar
vil vedkende sig mig som sin Søn.«

»Jeg er bange for, at det gør han aldrig, Percival,
og jeg tror heller ikke, du vilde vinde noget ved
det.«

»Jo, Moder, men for at opnaa det, maa jeg bede
dig om en Ting.«

»Og det er?«

»Opgiv for min Skyld Forretningen, saasnart som
muligt.«

»Sig mig Grunden til, at du beder mig om det.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free