Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
»Ja, Hr. Keene, jeg kunde nok lide at have ham
med, han var en særdeles dygtig og flink Mand, —
hvor er han?«
»I Portsmouth, Kaptajn Delmar.«
»Godt, lad ham saa vide, at han maa komme,
saa snart han kan. De faar ogsaa to af Deres gamle
Kammerater med — Hr. Smith og Hr. Dott. Jeg
haaber, den sidste er blevet lidt mere fornuftig i
Mellemtiden. Jeg havde ogsaa haabet paa at faa
Deres gamle Bekendt Hr. Culpepper med, men han
døde for en Maaneds Tid siden af et Slagtilfælde
eller noget lignende.«
»Gud ske Lov,« tænkte jeg, bukkede ærbødigt og
forlod Værelset.
Da Fregatten var vel bemandet — naturligvis
havde jeg faaet fat i Bob Cross —, var vi for saa
vidt rede til at stikke i Søen. Jeg skrev nu til min
Moder og bad hende sende Kaptajn Delmar et Brev
som Forløber for Dødsbudskabet, og fik efter et
Par Dages Forløb Svar fra hende med en Kopi af
Brevet til Kaptajnen vedlagt. Det gik ud paa, at
da jeg nu skulde bort for anden Gang, og hun
muligvis hverken skulde se mig eller Kaptajn Delmar
mere, vilde hun ønske ham Lykke og Held og bede
ham, i Fald hun skulde gaa bort, ikke at glemme
sit Løfte t-il hende og alt, hvad hun havde
gennemgaaet for hans Skyld. Hun nærede den fuldeste
Tillid til, at han vilde vaage over mig endnu mere
nu af Hensyn til Mindet otn hende, end hvis hun
var i Live og selv kunde bede ham derom. —
Kaptajn Delmar fik Brevet, da han var paa
Skansen, og tog det med sig ned. Lidt efter kom
han tilbage. Jeg iagttog ham, men kunde ikke
opdage noget Tegn paa, at han var i nogen Maade
bevæget.
Der havde været nogen Tale om, at vort Skib
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
