Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
tajn Delmar, som endnu talte i Vildelse. Dagen
igennem og den paafølgende Nat laa jeg hen i en
Døs. Næste Morgen, da jeg vaagnede, saa jeg Bob
Cross, siddende ved min Seng. Staklen var falden
i Søvn, da han ikke havde faaet Hvile de sidste
to Døgn.
Lidt efter at jeg var vaagnet, kom Lægen ind
til mig.
»Hvorledes har Kaptajn Delmar det, Hr. Doktor?«
spurgte jeg.
»Jeg er glad ved at kunne fortælle Dem, at han
har det langt bedre.«
»Og der er ingen, der har opdaget noget?«
»Nej, det er den almindelige Antagelse, at
Kaptajn Delmar ligger paa Grund af sine Saar, og at
De har den gule Feber. Skal vi fortælle ham
Sandheden, synes De?«
»Nej, ikke endnu, fortæl ham, at han har været
med i Duellen og har dræbt sin Mand; han vil da
tro, at han har gjort det, da han ikke var rigtig
ved sin Samling, eller ogsaa, at Feberen har jaget
Erindringen derom ud af hans Hjerne.«
Lægen lod mig nu faa lidt Frokost, hvorefter
han forbandt mine Saar, som han meddelte mig
saa rigtig godt ud, og ved Tolvtiden kom Masteren
i Land sammen med Næstkommanderende. I Løbet
af Eftermiddagen kom Kaptajnen til sig selv,
Feberen var forsvunden, og han havde nu intet at
kæmpe imod undtagen en paafølgende Udmattelse.
»Hvor er jeg?« udbrød han, idet han saa sig om
og fandt Bob Cross staaende ved Sengen. »Hvor
længe har jeg ligget her?«
»Lige siden Duellen, Hr. Kaptajn.«
»Duellen? Hvad for en Duel?«
»Den, Deres Velbaarenhed fornylig deltog i, den
Gang De dræbte Landofficeren.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>