Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
»Dræbte —? Duel —? Jeg mindes ikke noget af
alt dette.«
»Det er ikke saa underligt, Deres Velbaarenhed,«
vedblev Bob, »De havde høj Feber den Dag, men
vilde ikke blive i Sengen, De vilde af Sted — og
da Duellen var forbi, maatte vi bære Dem her
tilbage igen.«
»Saa har jeg virkelig duelleret — og min Ære
er frelst — det var i Sandhed besynderligt, men
Gud ske Tak for det.« Med disse Ord lagde
Kaptajnen sig tilbage i Puderne og sov snart ind,
udmattet af Anstrengelse af at tale. Næste Morgen
havde han en lang Samtale med Lægen om Duellen,
som han ønskede at høre nærmere om, hvorpaa
Lægen beskrev for ham, hvorledes den var forløbet,
uden dog at røbe, at det var mig, der havde
duelleret og var blevet saaret. Han fortalte, at jeg laa
syg af den gule Feber i Værelset ved Siden af.
Der gik nu en Uges Tid, i hvilken baade
Kaptajnen og jeg kom os saa meget, at vi kom oven
Senge. Lægen sagde til mig, at det blev nødvendigt
at sige ham Sandheden meget snart, og at han
tænkte paa at gøre det den følgende Dag. Det
skulde dog ikke blive Lægen, der kom til at
aabenbare ham Hemmeligheden. Samme Eftermiddag fik
Kaptajn Delmar i Sinde at staa op, da han følte
sig saa vel, og bad derfor Cross hjælpe ham med
Paaklædningen.
»Hvad i Alverden er det?« udbrød Kaptajnen, da
Bob rakte ham Benklæderne, som han rent havde
glemt, jeg havde haft paa, saavel som den øvrige
Uniform, »der er jo Hul i Linningen her, og de er
ganske blodige!«
Bob blev saa forskrækket, at han styrtede ud af
Værelset, idet han lod, som om han ikke havde
hørt, hvad Kaptajnen sagde. Nu fik Kaptajnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
