Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Dame, »det var en kedelig Historie, og, som min
Nevø ogsaa sagde, jeg burde have passet lidt nøjere
paa Bella, end jeg gjorde; jeg burde ikke have
ladet hende være saa meget sammen med den
Mariner.«
»Marineren, Deres Naade! han var saa uskyldig
som dertil; det kunde aldrig falde Bella ind at lytte
til en Mand som ham.«
»Men hvem mener du da, Phyllis?«
»Hvem? Lord de Versely naturligvis. Enhver paa
Gaarden var da klar over, at Barnet var hans. Han
og Bella var jo evig og altid sammen i flere
Maaneder før Brylluppet.«
»Phyllis, Phyllis, du ved jo ikke, hvad det er, du
siger — det er jo utænkeligt; jeg husker jo, at jeg
talte med Lord de Versely om det, og han var mere
rystet over Skandalen, end jeg selv. Han tilbød
endog at give Marineren en alvorlig Afstraffelse.«
»Meget muligt, Deres Naade, men det var nu
Kaptajn Delmar og ingen anden, der var Fader
til Barnet. Husker De ikke, at den gamle Fru Mason
kom herop paa Gaarden og straks efter tog af Sted
igen?«
»Jo, men hvad har det at betyde? Hun var vred,
som naturligt var.«
»Ja, det var hun; men hun havde ogsaa en lille
privat Samtale med Kaptajn Delmar, og Fru Short,
Husholdersken, hørte hvert Ord, der blev talt, og
det var tydeligt nok, at Kaptajnen ikke nægtede
noget over for hende. Og saa meget er vist, Deres
Naade, at Fru Mason brugte saadanne Ord overfor
Kaptajn Delmar, da hun skulde til at gaa, at hun
aldrig vilde have vovet det, om ikke Sagen hang
sammen, som den gjorde. De behøver jo blot at se
paa Kaptajn Keene — det er jo Hans Herligheds
udtrykte Billede.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
