- Project Runeberg -  Percival Keene /
263

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

263

»Ja vist ligner han ham,« sagde den gamle Dame.

»Ja — og tror Deres Naade ellers, at Hans
Herlighed vilde have bragt Drengen frem i Tjenesten
og ladet ham blive Kaptajn, hvis han havde været
Søn af en Mariner? Og læg blot Mærke til, hvor
Hans Herlighed hænger ved ham og viser ham sin
Gunst paa alle Maader — vilde han maaske invitere
en simpel Mariners Søn ned paa sit Gods som et
passende Selskab for Deres Naade? Nej, De kan
være forvisset om, at Kaptajn Keene er en Delmar,
og det er intet Under, at Hans Herlighed tager
sig saa meget af ham, da det er hans eneste Barn,
og jeg tør vædde paa, at Hans Herlighed med
Glæde gav sin hojre Haand, hvis han kunde
efterlade Baroniet og sine Godser til ham i Stedet for
til sin yngre Broders Søn.«

»Ja, ja, Phyllis — du har maaske Ret. Jeg ved
næsten ikke, hvad jeg skal tænke om det. Jeg tror,
jeg vil tale med Lord de Versely om Sagen, thi
hvis Kaptajn Keene er en Delmar, maa der tages
Hensyn dertil. — Men her bliver lidt køligt, Phyllis,
kør mig hen til Terrassen, hvor der er Sol.«

»Phyllis,« sagde jeg til mig selv, »jeg takker dig.
Din Snakkesalighed kommer mig meget til Pas.
Maaske Hans Herlighed nu indrømmer min Byrd
overfor sin Tante, og det kan blive mig til Nytte.«

Jeg ventede, indtil Vognen var kommen ud af
Syne, og forlod derpaa mit Skjulested.

Tiden før Middag benyttede jeg til at se mig
om i Parken paa egen Haand. Ukendt med Stedet,
som jeg var, og da mine Tanker optog mig mere
end mine Omgivelser, befandt jeg mig pludselig paa
en lille Markvej, som løb dybt nede mellem to
Hække. Jeg fortsatte imidlertid min Vej, da jeg
med eet hørte rasende Brøl af et eller andet Dyr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free