Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 12
jeg kan ty til dig og klynge mig til dig, som
jeg gjorde, da du første Gang bragte mig hid.
Jeg faar ingen Ro, ingen Fred, før du kommer
tilbage til din lille Søster« Nita.
Dette Brev aabnede fuldstændig mine Øine.
Jeg saa klart og følte dybt, hvad jeg havde anet
vilde komme. Jeg var ikke det ringeste i Tvivl
længer.
»Fader Gurij,« sagde Ambrosius, »du
forstaar, at jeg elskede denne unge Pige, som jeg
havde reddet, været Fader og Broder for, og at
jeg ikke længer kunde tænke paa hende som
Søster. Varmen i mit Hjerte havde fænget Ild og
var blusset op i stærk Flamme.
Men du kan ikke godt forstaa Dybden af
mine Følelser. Jeg var jo allerede den Gang en
ældre Mand, og aldrig før havde jeg elsket nogen
Kvinde. Det var med en Blanding af Angest
jeg følte, hvor stærk denne Følelse var, og hvor
forfærdeligt det vilde være, og hvor grænsesløs
ulykkelig jeg vilde blive, om nogen berøvede mig
Annita eller tilføiede hende noget Ondt.
Jeg var adelig og en rig Mands eneste
Ar-ving, og jeg havde i Moskva Adgang til mange
Familier. Jeg havde seet mange Kvinder, og
mange havde smilt til mig, men deres Smil var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
