Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Annita, »hun vil modtage os med aabne Arme
og velsigne os, naar vi komme tilbage igjen.«
»Og min Fader?« sagde Ambrosius.
»Din Fader?«
»Ja, vil han ogsaa velsigne os og tilgive os?«
»Du ved altsaa ikke. hvad der er skeet, du
ved ikke, at din Fader ikke er mere. Din Fader
er død.«
»Gud være hans Sjæl naadig!«
»Du har intet hørt om, at din Fader omkom
ved et Ulykkestilfælde?«
»Nei, jeg ved intet om, hvad der har
tildraget sig i mit Hjem, siden jeg forlod det.«
»Paa en Kjøretur med 3 Heste, som han
havde kjøbt og som han selv vilde kjøre med
over til sin Nabo, bleve Hestene sky og løb ud,
saa Vognen væltede og han forslog sit Hoved
saaledes, at han døde Dagen efter.«
»Var du kommen tilbage den Gang?«
»Nei, din Moder har fortalt mig det. Det
er allerede l/2 Aar siden nu. Hans sidste Ord,
fortalte din Moder var: Kald Feodor tilbage,
og Annita, hun er i Klosteret ved–-. Mere
fik han ikke sagt. Jeg tror, at han havde tænkt
at tilgive os, da han mærkede, at Døden
nærmede sig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
