Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [I]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Hun var ett med folket sit. Baade i det
ene og det andre. Baade i det gode og det
værste.
Hvor hændig la ikke Marinius Rindal,
sakføreren, ut om skogskjøtsel om kvelden samme
dagen han hadde bladd i tidsskriftet for skogbruk
inde paa hans, Pers, kontor? Like til
faguttrykkene, saa hang de ved ham — ingen fan skulde
mistænke den fyren for aldrig at ha set et
stikke-bret.
Som broren saa ogsaa Anine. Hun raspet
her og hun raspet der — og naar hun sat i
grosserer Goldmans stue, saa pratet hun
forsyne mig like gelaufent med grossereren om
ottetom og titom som med fruen om
teaterstykker . . .
Og likesom sakføreren paa Mestad, Marinius,
hadde glidd mellem paragrafer og ut og ind
igjennem loven som igjennem en makkstukken væg —
akkurat slik snodde og snoget presten Rindal,
ældste-broren, sig, da han kom op i prestefeiden i
dagspressen. Lydløst og inderlig hadde Per
Haukeberg ledd, mens han fulgte svogerens bugter
opefter ritualer og nedefter bibelord og
trosbekendelser. De kjørte op med en
hovedstadsprofessor mot ham. Men svips smatt han ind under
selveste fakultetet! De hadde glemt det sat
Rin-dalsart indenfor de murene ogsaa! De trodde de
hadde ham! Jaggu sa han det! Nei, den fyren
gik ikke i aaletine!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
