Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VIII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
jeg kommer ussel for en kvindes skyld — til
far . . . og det tror du? Skjønner du ikke at det
er slut med mig, at jeg er kommet for at si dig
at det er slut — for jeg elsker dig — og jeg kan
ikke holde op med det — og al ting er forbi —"
Han gik mot døren. Da gled Anine mellem
ham og døren — hun stillet sig foran døren og
holdt sig i det tunge gardinet med den ene armen.
Hun var blit graalig i ansigtet og hadde faat en
fure ved mundviken.
„Du kommer ikke herfra," sa hun — „du
som — du som hele tiden har syntes jeg var en
synd — og likevel tok du imot ... Og nu vil
du gaa og bare la mig være igjen med piningen
— du er ondere end de andre — du syntes jeg
var en synd og likevel! Du har været som de
andre og ondere, ondere end dem!"
Han snudde sig fra hende.
„Jeg har sagt det som er," sa han og strøk
over panden, som var vaat.
„Magnus," sa hun og kom ind til ham — „jeg
ber dig om ingenting mer — du skal si mig den
som vet det —"
Hendes ansigt kom nær hans. Det var et graat
og fremmed ansigt, og øinene var uten bund. Og
nede ved øret skrukket huden sig sammen, og
arret lignet en aame, som blev væk op under
haaret.
Han tok et skridt bakover. „Slip mig," sa
han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
