Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VIII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Da gjemte hun ansigtet i hænderne. Hun
graat.
Stille, med smaa ynk seg graaten over hende,
— hun vugget kroppen frem og tilbake — og den
store hatten var glidd bakover og lignet en
barne-kyse. — Det randt taarer ned langs fingrene . . .
Magnus tok ikke øinene fra hende — noget
løste sig og tinte indi ham — noget læsket sig og
blev mykt —.
„Anine," sa han.
„Jeg ber dig om ingenting mer — men du
skal ikke gaa tiende — du skal ikke gaa fra mig
— før du har sagt mig om jeg kjender den som
vet det ..."
Han bøiet sig over hende — han kysset haaret
og øret og arret.
Hun la ansigtet ind mot haanden hans — det
var vaatt.
„Du?" sa hun. „Nogen jeg kjender?"
„Nei," hvisket han — „nei, — ingen, du kjender
— ingen."
Og han famlet efter hendes hænder, som holdt
i ham, og fik løst dem.
#
Ved ni-tiden om morgenen var Per
Haukeberg kommet hjem til Anine. Han hadde været
til generalforsamling og seksa kvelden forut i
nærmeste by; og ligget natten over paa hotel sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
