Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maris 51) indeholder en smuk Frerastilling af Navneordenes og
Udsagnsordenes Böjning i svensk.
8de April öl meddeler lian Faderen Prever paa nogle af
de aeldste danske sproglige Arbejder: H. T. Gerner, Epitome
Philologiee Danicas, Eller: Et kort Begrib paa det beste oc
zirligste Danske Sprocks Lyst og Artighed o. s. v.
1690; og Erici Ericii Pontoppidani grammatica Danica
1668 (paa Latin). I et senere til Broderen Otto, 5te Oktbr.
51, giver han Bidrag til Retskrivningshistorien af Peter Syvs
og Höysgaards Vaerker. — Toneholdslaeren inleresserer
han sig saerlig for («den keere Toneholdslaere») og behandler den
i flere Breve i detle og det felgende Aar. I et Brev af lste
Marts 1852 anstiiler han en Sammenligning raellem Rasks,
Levins og sin egen Betegnelsesmaade og kommer til det
Resultat, at hans egen er at foretraekke. — Dan har ogsaa Tid
til at studere holländsk og plattysk (5te og 1 Gde Februar 52),
anstiiler (7de Moj 52) en Sammenligning mellem de engelske
og italienske Hvislelyd, viser (lite Juni 52), at den tyske
Retskrivning er ikke, som man almindelig foresliller sig,
tem-melig regelret, men snarere et fuldstaendigt Chaos, hvor
meget överflödigt kan fjernes. — Men ved Siden af alle disse
Studier maa han drive sit Eksamens-Sludium, hvorover han er
meget aerg,erlig. I et meget omfangsrigt Brev til Broderen (9de
April 52) udtaler han sig om sit Forhold til den egentlige
Sprog-videnskab. Efteråt have givet el temmelig karrikeret Billede af
Filologien udtaler han sig saaledes om Lingvistiken: »Lingvisten
tager sagen ganske anderledes. Den enkeltstående ordform,
ja endog det enkeltstående sprog har for ham ingen
betyd-ning. Han sammenligner sprogene, betragter lydovergangene
og lydbevaegelsen. — — Han straeber at omfatte så mange
sprog som muligt, han elsker Oldsprogeue, fordi disse have de
grundformer, hvoraf de nyere sprog ere udrundne ligesom ved
en spultning til forskellige sider; i de nyere sprog betragter
han lydene og seger at lesrive sig så meget som muligt fra
».• 2) • Viga vie (vika i 4de Vers vige). Med det isl. vigja er beslaegtet
et andet Ord vé (lais vje med skarpte), som betyder Tempel. Det er dette
Ord, som lindes i Vi-borg. I Gisla Siirssonar Saga står: Nu fara peir
etuJr iil Danmerkr ok i fiann kaupatait, er i Vébjörgum heitir = Nu
drage de sender på til Danmark og til den Kjobstad som hedder i
Viborg = livor det hedder i Viborg = som hedder Viborg. Vébforgum
er llensynsform (Flertal).»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
