Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betegnelsen. Han benytter sprogenheden til at opspore folkenes
sleegtskaber og vandringer; hvert sprog har for ham omtrent
samme betydning; om det har en rigt uddannet eller en fattig
eller slet ingen litteratur, det er temmelig ligegyldigt, når det
blot er sprog. Ordets vandringer ere lingvisten kaere; han
glaeder sig over at se ordet som dobbeltgcenger eller gjenganger,
f. ex. isl. drepa «slå» = tysk tre fen] i dansk begge ord med
ad-skilt betydning; men Vedel översatte Saxe, fordi de tidligere
(utrykte) oversajttelser ej rigtig havde draebt (d. e. truilet) meningen.
For at gentage det hele endnu engang: Sprogvidenskaben er
beslsegtet dels med historien, forsåvidt sprogene baere historien
til os, dels med fysikken og naturhistorien, forsåvidt sproget
belragtes som en naturting. Den forste betragtningsmåde har
jeg her kaldt den filologiske (og fra deite synspunkt betragtes
naturligvis tingen ved den filologisk- historiske examen), det
andet har jeg kaldt det lingvistiske; navnene i denne skarpe
adskilleise ere måske af mig selv; adskillelsen liar jeg lamge
vaeret mig bevidst; den er fremstillet (men uden saerskilte navne)
i förtalen til Jacob Grimms deutsche grammatik 3te ausg.*)
Nu om min egen stilling hertil. Der er så mange, der ville
stu-dere for at få examen, nu for tiden laenges jeg efter examen for
at kunne begynde at studere. Det vil sige: nu for tiden «oeder
jeg mig ind i nogle skrevne h¡Efter«, om det endog skulde vaere
tilfcddet, at ingen ting deraf interesserer mig; nu går jeg
mangen gang hen at «betle sjc-elemad, som forst er tygget»;
jeg får nalurligvis kun liden tid til at studere selvstrendig, og
jo mere jeg kan holde mig derfra, desbedre, des hastigere når
jeg examen, «livets loste gåde, dets bedste blomst, den
af-gud vaerd at dyrke»2). — Jeg studerer filologi, å ja, fordi jeg
nu engang skulde have en examen , og lilologien lå nsrmest,
men jeg er og bliver aldrig filolog; min retning er lingvistisk;
om jeg når dette, får tiden vise; endnu er jeg ikke
lingvistiker, hindret af examen. Men hvorfor vil jeg da tage examen?
Å jo, fordi jeg har set saa mange dvgtige mamd skubbes
til-side, fordi de ingen examen havde, iordi folk aldrig kan bare
sig for at lade en student linre, han ingen examen bar. Hvor
laenge varede det ikke, inden Hask fik ansaettelse og anerken-
’) Klart og tydeligt er Forholdet senere udviklet af August Schleicher: Die
Deutsche Sprache. ISCO.
s) Citaterne ere af P. L. Mullers Digt «Studiegaarden».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
