Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delse, eller N. M. Petersen; hvorledes skal ikke selv
Flyve-posteu — — — lade C. Ploug hore, at han er uden
embeds-examen.»
Uagtet Åar 1853 endelig befriede Lyngby fra den «forstyrrende»
Lassen til Eksamen, begynder dog med dette Aar hans staerke
Klager over hans timelige Stilling og fremtidige Udsigter. .Men
der fremlraeder ved Siden deral’ Modenhed og Selvstamdighed i
Anskuelse ikke blot i Bedommelse af videnskabelige Ydelser,
men ogsaa naar Talen er om indre politiske Sporgsmaal.
Hans Interesse for det offentlige Liv i dette urolige Aar og da
navnlig lor Higsdags-Forhandlingerne er gjennemtraengt al’ en
Lidenskabelighed, der ikke staar tilbage for de agereude Parters.
Da vist flere af Lyngbys isaer yngre Venner kun lidet kjende
ham fra denne Tid, haaber jeg, det ikke vil vaere dem ukjajrt, at
laese et enkelt af hans Breve fra disse Aar. Det er ikke det
skarpeste. 29de Januar 53 skriver han: »Iisere fader! Iler i
kbhn. har man i den senere tid fornemmelig beskaefliget sig
med folgende vanskelige, indviklede, »curieuse» sporgsmaal: 1) om
agnatisk eller cognatisk arvefolge er at foretrackke? 2) om kringler
er brod eller kager? Begge sporgsmål ere iige vanskelige, og
der kan i dem begge disputeres meget på begge sider. Man
kunde taenke, at enhver bager måtte sselge kringler, siden han
har en kringle over sin dör, men man har udfundet, at en
kringle liar idetmindste noget af en kage. Man kunde taenke, at
agnatisk-cognatisk arvefolge kunde afgjore det andet sporgsmål,
eller det forste sporgsmål må jeg vel sige, siden man forst
griber til den cognatiske, når alle andre midler slå fejl, og siden
det virkelig er komisk, forste gang man kommer til at anvende
den cognatiske arvefolge, med det samme at afskaffe den som
unodvendigt supplement til den agnaliske, men vore «europaeiske»
herrer ere nu engang af en anden mening, ja en mand i
Ber-lingske har endog påstået, at man måtte afskaffe den cognat.
arvefolge som ej liEngere stemmende med tidens fordringer i
• Europa», skönt der dog for tiden er tre dronninger i Europa,
og arvefolgen i England i den grad er ren-cognatisk (livad den
ej er hos os), at man foretrackker den aldode konges (Vilh. 4.)
«eldre broders datter (Victoria) for hans yngre broder (Ernst August).
Det synes således, at den beromle »europaeiske» kundskab har
överset temmelig bekendte ting. Det store 25-mands-udvalg er jo
forovrigt faldet fra hinanden i tre omtrent lige store grupper I)
arvefolgens afgörelse udsaettes (Larseu, Lehmann); 2) betinges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
