Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men som han maatte give sig af med for al have det daglige
Brud. Jeg tror nok, at L. kunde efterhaanden have udviklet
sig til en dygtig Laerer, naar han straks efter sin
Embeds-eksanien var bleven ansat som Adjunkt ved en mindre Skole i
Provindserne. Hans fine Retfierdighedsfolelse, altid vaagne
Pligt-folelse og humane Opforsel mod Alle i Förbindelse med hans
Laerdom vilde snart have skallet ham Disciplenes Hengivenhed.
Men Sporgsmaalet er rigtignok, om ikke hans alt opslugende
videnskabelige Sands dog snart vilde have gjort ham den
daglige Gjentagelse af et og det samme utaalelig og ladet et
Mis-mod lidt efter lidt fremkomrne, som var hans Livs egentlige
Opgave forspildt. Hang til Melancholi havde han fra Moderen;
At kunne ret med Hjirtets Lyst gleede sig ved den daglige Vaekst
i de Unges Sjaele laa ikke rigtig for ham paa Grund af den saa
tidlig starkt udviklede scientiflske Side af hans Aand.
N. M. Petersen dade 1862 d. Ilte Maj; og en Docentpost
ved Universitetet var altsaa nu virkelig ledig, hvorfor L. ogsaa
satte alt muligt i Bevaegelse for at kunne opnaa en saadan; han
henvendte sig til Kultusministeren og enhver anden, som
mid-delbar eller uiniddelbar havde med denne Sag at gjere. Uvad
der blev företaget fra forskjellige Sider med Hensyn til
liesaet-telsen af denne l’ost er saa nyt, de handlende Personer paa
et Par enkelte nar endnu i Live, hvorfor jeg ikke anser det for
passende at give et Ileferat efter L.s fireve fra denne Tid,
skjont jeg nok tror, det vilde heses med Interesse. Lyngby
viser sig som en gammel Diplomat; han gaar fra den ene til
den anden, til Ministeren og hans Folk, til Universitetsla;rere og
andre Videnskabsmaend, sammenligner de forskjellige Udtalelser,
som han der havde hnrt, og tager i Overensstemmelse hermed
sine Forholdsregler. Hans Karakteristik af de forskjellige
Personligheder er overmaade morsom. Da han nu er bleven
usaed-vanlig mistaenksom1), forklarer han saedvanlig disse Udtalelser
som fremgaaede af 0nsket om, at den eller den Person saerlig
maatte komme i Betragtning ved Postens Besaettelse; snart er
det det sociale Liv eller Partihensyn, der stemme en Magthaver
for den eller den af de muligt Ansogende; snart er det Frygt
for Ministeren; snart aeldre Lofter; snart videnskabelige Grunde.
Han skildrer Sagens forskjellge Faser, forst een Ansoger, saa
’) Han ndbrvder saaledes i et Brev 3’6 62 : «Ellers er det en egen sksebne
jeg har, at kunne komme i betragtning til alt, naar det ej er ledigt, men
aldrig at kunne komme i betragtning, naar noget re ledigt.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
