Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
veile bestå i tavshed. For at tale alvorlig, Iror jeg virkeüg, at
denne sags indflydelse spores deri, at f. ex. fransk ej blev et
germanisk, eller engelsk et romansk tungemål, da Frankerne
vel blot vare mænd, Angelsaxerne begge kön; kvinden er
væs-entlig den, der forplanler sproget ved at meddele börnene det.
Og for at anvende det på det foreliggende tilfælde, tror jeg
ikke at hunkönnets adskillelse fra hankönnet er ældre end
han-könnets fra intetkönnet; navnlig kan jeg ingen vægt lægge på
det bevis, der henles fra de semitiske sprog, da det semitiske
n— ej synes mig at have noget at göre med vore sprogs lange
ä. Det semititiske n-T- er vist opstået af status constructus
n—, ogsä med suffixer hedder det jo og IW; ja på
he-braisk findes jo ogsä n— som femininmerke ; desuden er
det hebraiske D— også femininmerke i verberne, der jo i
vor æt ingen könsforskel kende, i det mindste ingen fra ferst
af. üvad ä i vor sprogæt angår, vil jeg ikke antage det for
sammensat enten af a (thema) -f- a (femininmerke) eller af a
(thema) -f- ä (femininmerke), men ligefrem for at være en
for-længelse af masculin-neutrets ä [altså en art symboliserende
betegnelse, der kan sammenlignes med conjunctivens lange
modusvocal i græsk, eller perfectets reduplicationj. Thi â lægges
jo aldrig til consonantiske stämmer [i græsk líyovaa = lèyovzja
er tillægget ikke o men ja}. Saetter man den consonantiske
classe med i- og u-classen som ældst, får man omvendt
for-skel mellem neutrum og fælleskôn. Jeg antager derfor, at vejen
har vseret den:
1) periode: det livlose adskilles fra det levende, idet
handlende personlige subjecter få -s
2) periode: de levende genstande spalte sig i to kon. ’)
*) L.s Brev gjengjældtes med en venskabelig Skrivelse af Smith, der
be-mærker om dette Punkt: «Jeg behover vist ikke at forsikkre Dem om min
Respect for Hotbergs Auctoritet, ja jeg maa tilstaae, at den i forste
0ie-blik slog mig, men da jeg saa huskede paa, at jeg havde den heilige
Skrift paa min Side, blev jeg beroliget. Jeg seer forovrigt, at De endog
er Holbergianer deri, at De for Alvor vit have Qvindekjannet emanciperet
Dette indgyder mig nogen ßekymring for Dem; De skulde dog vel aldrig
have i Sinde ogsaa at folge hans Exempel i at blive Pebersvend? Det
Ene kunde let blive en Couseqvents af det Andet. Med Hensyn paa
rerum natura, saa troer jeg ellers, at den taler for Madvig og mig mod
Dem og Holberg. At Sproget forplantes derved, at Modrene lœre
Dor-nene det, skal jeg ikke negte, men Et er at overleveres, et Andet at
\*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
