Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g 38 b, side 18. Jeg tror ikke på Madvigs, eller efientlip
llasks, forklariug af accusativmerket -m som = v iiftXxvaitxov;
navnlig fordi man måtte tamke sig et sligt n eller m udvikiel
både i sanskrit, graesk og latin ved en forunderlig parallelisme
efter sprogadskillelsen; men stettes udviklingen af dette -m för
sprogadskillelsen, beviser analogien af gransk v ¿qt/.y. intet.
Desuden er i den consonantiske classe endelsen -avi, og denne
endelse synes mig ikke at kunne lorklares opstået, «tjuum Indi
Latinique errore quodam naturali (udh. af mig), ut ita dicam,
inducti vocalem additam (ä, é), ac si fnisset vocalis ipsum tliema
finiens, m nasali tanquam claustris instruerent (Tregder g 8, side
9).» Jeg tror derfor at m indeholder et pronomen, som nok
også er Deres mening.
frembringes. Jeg kan ikke troe, at det i den Periode, da
Menneske-slajgtens aandelige Arbeide gaaer ud paa at frembriuge et Sprog, skulde
gaac anderledes til end paa ethvert andet senere Trin af deus
Aands-udvikling: det er vaesentligt Manden, der virker og leder den historiske
lidviklings Gang saavel i Aandens Kige som i den ydre Verden. Del
gaaer i hiln forhistoriske Tid med Sproget som i den historiske og
ci-viliserede Tidsålder med Literaturen og ethvert andet culturliistorisk
An-liggende: det er med faa Undtagelser Msendenes Verk. Med selve
Sproget gaaer det i den historisk bekjendte Tid heller ikke anderledes. De
Forandringer, Sprogene undergaae, bevirkes ikke derved, at Modrene
laire deres liorn Andet end livad de selv liave lart; de bane sig fra det
dannede Talesprog Vei gjennem Literaturen eller ogsaa udgaae fra denne,
og de faa Qvinder, som tage activ Deel heri, faae sjelden liorn. Hvad
der foregaaer i Dialekterne, som vel i det Helc ere mindre föränderlige,
kun nteppe i sinc Hovedlrask vare sjnderlig forskjelligt licrfra. — Med
Hensyn paa det bebraiskc . der i st. conslr. hedder fl— °S l’ar en
Biform paa p—, hares det mig for, som om jeg havde last hos
semitiske Grammatikere, at disse sidste Former skulde liave en anden,
der-fra forskjellig Oprindelse, ligesom d i illud har en anden Oprlndelse end
m i bonum; af den hebraiske Lydltere vil ialfahl Övergången mellcm
“ og p nappc lade sig forklare. Til Sammenlignlng med ¡"|—■ har jeg
gjort opmairksom paa det preussiske -ai. Naar De hellere vil have
Fe-mininmarket i vor Sprogact betragtet som en organisk Lvdforlaengelse
end som et Suffl.x, saa lober dette, afseet fra den dunkelblane Symbolik,
som jeg uden Nodvendighed nödigt indlader mig paa, dog ogsaa ud paa,
at llunkjonnet behover en sacrlig lietegnelse, som Hankjonnet kan
und-vaere. Naar De opfordrer mig til at paavise et Exempel paa en
conso-naiitisk Stamme, hvoraf der er dannet el Hunkjansord paa a, saa stiller
De mig en vanskelig Opgave, ila det ved de fleste enestaaende
Hunkjens-ord paa « er umuligl at sige, hvorfra -de have deres L!dspring. Dog
skal jeg bemsrke, al der af lioden til det litaviske imogus iliomo), som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
