Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 38 f. pag. 34. Lit. zéme er naeppe = gr. yaia. Da zémas
betyder lav, synes det mig beslaegtet med latinsk Jiiiniu-s,
hiimili-s, graesk ^a,uai (vel en locativform), x^afiakö-g, {/Vav,
X^ovogl), sanskrit kstam-, hvoraf locat. hsami forekommer,
lige-som en genitiv gmas af en beslaegtet stamme (sanskrit s
ud-tales som polsk sz), f. ex. i lligveda 1, 25, 18
darcain ratham adlri hsami, vidi currum in terra (guden
Varunas vogn)
sammest. v. 20.
tvarii viqvasja medliira divagca gmagca rådzasi
tu universi, sapiensl caeli terraeque imperium habes.
Navnene på jorden udgå fra forskellige forestillinger, sanskr.
bhämi betegner vel jorden som den beboede, urvi som den
vide (fem. af uru = gr. prthivi den brede \prthu bred) >
lat. terra er vel den törre (sml. torre-re, gr. régao/xai *); lit.
zéme kunde vaere den lave; grask yala == sanskr. go, der
til-lige betyder ko, måske den naerende, den moderlige. Da på
zend de obliqve casus til thema skulle have zem, men nom.
zdo = sanskr. gans, er det dog mulig, at zéme og yaTa ere
beslaegtede, men slaegtskabet bliver dog fjernere end med x«iwai-n
Det vil baade til naermere Forstaaelse af, hvor langt L.s
sproglige Undersogelser strakte sig, og maaske ogsaa for
Sprog-videnskabens egen Skyld ikke vaere, haaber jeg, uvelkommen, at
her meddeles et Par Brudstykker af hans Breve til Adjunkt
Creibe i Viborg angaaende de afrikanske Sprog. ®) 15/4 59 –
«Ellers var det ikke egentlig det jeg vilde fortaelle Dem, men
jeg vilde fortaelle Dem lidt om den africanske p hi lologi.
tydeligere sees i Fleertalsformen zmones, er dannet et Femininum zmonh
(et Qvindemenneske), ganske som om der gaves et latinsk Hunkjonsord
komina. Med Hensyn paa Deres supponerede to Perioder i Sprogenes
Kjonsdannelse negter jeg ikke, at det vilde vsere mere logisk, om
Spro-get gik ud fra Overbegrebet og derfra skred til den ydcrligere
Distinc-tion af Underbegrebet, men den omvendte Vei forekommer mig dog
naturligere.»
’) »vort jord, jörÖ, erde kunde vsere den plöjede af roden ar(are).»
a) At disse Studier ogsaa dreves praktisk af disse lo Maend, fik jeg en
Eftermiddag at fole i Frederiksberg Have. Thi medens vi vandrede hele
Haven igjennem, paa kryds og tvEers, gik Tiden hen med, at de ovede
sig i at udtale de for de afrikanske Sprog saeregne Smaekke- eller
Klaske-lyde, til stor Morskab for dem, vi modte, og vist til Forbauselse for
Havens Sangfugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
