Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holder i dette halvår forelaesning over 1) den danske litteraturs
historie i det 18. århundred; jeg har hidtil som indledning
givet en udsigt over litteraturens gang i slutningen af 17. og i
18. årh. i England, Frankrig og Tyskland, 2) giver jeg en
udsigt over grundtraekkene af den gotiske folkeklasses
sprog-historie; jeg har hidtil gennemgået oldhöjtvsk (tysk i 8.—11.
årh., isaer i 8. og 9. årh.) og går nu over til mellemhöjtysk
(tysk i 12. —15. årh., isaer i 12. og 13. årh.). Jeg har til den
ferste omtr. 20, til den anden omtr. 10 tilharere».J)
lmidlertid glemmer L. ikke sine Dialektstudier. 19/b 65 skriver
han i et Brev til nuv. Professor Sophus Bugge i Christiania:–
«Angående de norske sprogarter påstår Aasen, som bekendt,
at den bedste udtale af selvlyden er den vestenfjacldske (Norsk
gr. § 29 anm., g 351 anm.), hvad der vel også i en vis
hen-seende er sandt, men skulde ikke endel norden- og
sonden-fjceldske egne have bevaret den gamle qvantitet bedre end
Vestlandet? jeg går såud fra, at > oprindelig var laengdetegn og
at alle oldsprogets uaccentuerede stavelser oprindelig havde kort
selvlyd. Hos Aasen omhandles denne sag i förbindelse med
«til-jaevningen», men det forekommer mig, at forskelligartede forhold
ere sammenblandede under navnet «tiljsEvning»; i alt hvad der
om-tales g 113 forekommer det mig, at der slet ingen tiljaevning er;
i navneordene hara, hana, maka, neva, lita, stiga er der ingen
tiljaevning (ved lita og stiga vilde det ogsaa vaere vanskeligt at
sige, hvori den skulde bestå), men det er simpelthen
genstands-former, hvad han selv indrömmer, men så må time, mdne,
krabbe (se anm.) også vaere genstandsformer, hvor -a er bleven
til -eligesom i de tilsvarende navneformer af udsagnsord. Regien
bliver altså: på et tidligere standpunct i sproget blev i endelsen
a (og uI til e efter en lang rodstavelse (enten lang på grund af
selvlydsltengde eller medlydsfordobling eller medlydssammensted).
Exeinpler: opr. nu, eft. g 113.
fara
böra
fara
bora
neva
bita
gf. hneva
gf. bita
[male]
[lee re]
gf. tima
time
‘) I samme Tidskrifts VI oploges i Februar I86i deu vigtige Afhandling:
• De oldnordiske navneords böjning• af K. J. Ljngbj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
