Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end det, hvorpå vi finde det i de isländske sagaer1).
Ved-kommende (eller rettere uvedkommende) avisnegere forstå sig
naturligvis slet ikke derpå og ligge og lave historier om hvad
de slet ingen besked vide om. Det er én og den samme, som
ligger og skriver énslydende beretninger til tre provinsblade, så
at man samtidig kan la:se de samme historier i alle disse 3
aviser, og han har fundet på at beskäftige sig med universitetets
sager. At udfaldet efter hans beretninger altid viser, at han
har ret, er en selvfolge, thi den infaillibilitet, hvoraf paven i
middelalderen troedes at vtere i besiddelse, er nu gået over
på bladnegerne, der altid ere ufejlbare og forstå sig på alle
sager uden at forslå sig på en eneste.» — — •lovrigt har
jeg det godt, når undtages, at det slet ikke er så behageligt at
vaere overvaeldet af så mange forskellige arbejder, som jeg er
Iforelsesninger, retskrivningssagen, redaction af philol. tidskrift
o. s. v.), hvorved jeg stadig går i hilde i det og tit döjer med
’) 1 Anledning af samme Bog: Den gotiske sprogklasses indflydelse på den
finske af Vllh. Thomsen, skriver L. til Soplius Bugge 19/a 69: • Kan De
ikke finde ud af, hvilket sprog af den gotiske klasse det er, som har
vaeret i beröring med den finske stamme, hvilket spörgsmål Thomsen
ikke har afsluttet fuldstaindig? Er det gotisk eller nordisk eller
fxlles-gotisk? Det sidste spörgsmål (faellesgotisk) har Thomsen ikke gjort sig.
1 det hele taget synes han ikke at have Uenkt sig den mulighed, at
finsk kunde have lånt enten fra nordisk på et endnu aeldre trin end i
de aeldste runer, eller fra gotisk på et 0eldre trin end hos Vulfila eller
fra et fajllesstadium ’). Lånene kunne jo gserne vsere aildre end 3—4
årh. På den anden side ere måske også mange enkelte lån yngre end
Thomsen har tainkt sig dem. Han holder, som note * s. 107 viser,
til Zarnckes og Scherers (Mullenhoffs) anskuelse, at gotisk og nordisk
er sacrlig besla:gtcde. Når jeg — uden at tanke nöjere over sagen og
uden at vsere tilstrakkelig inde i de finske lydforhold — er tilböjelig
til for visse tilfaelde at ta:nke mig endnu »Idre lån [i mange rigtignok
yngre, men denne sag vedkoinmer os ikke her], da er det isar endelsen
•aa, der bringer mig dertil, da den ligger til grund både for nordisk -ali
og for gotisk -s. At Ostgoterne skulle have haft -aa kan jeg ikke tro.
Scherer si’tter, såvidt jeg busker, hortkastelscn af -a på faellestrinet for
alle gotiske sprog, må altså laiggc stor vagt derpå, og måtte altså —
hvis han vilde vaire conseqvent — når -a-s tilstedevserelse i nordisk er
afgjort, laigge så stor vsegt som muligt derpå og altså stille nordisk for
sig selv modaat gotisk og vestgermanisk. Forovrigt er jo undersogelsen
hos Thomsen fort med stor sikkerhed, og hele stoffet er jo naesten
aldeles nyt, og han var vel den eneste, der var istand til at betragte sagen
fra begge sider (den finske og den gotisk-nordiske), for ikke at sige fra
alle sider (da jo også lltuisk indflydelse må betragtes for ej at forvildes).*
1) Jvf. dog Thomson» Dog S. 107 (og 103) og den tyske Cdg. a( samme S. 119 og 124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
