Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke (medens arabisk og hebraisk liave del). Jeg er dog bange
for, al formerne på -um o. s. v. er status absolulus, ikke
em-phaticus; men derfor kan jo gaerne den aramæiske stalus
em-pbaticus liave udviklet sig deraf.
1 udsagnsordene er der den mærkelighed, at af de 2
semitiske tidsformer, som man kalder praeteritum og futurum
(Ge-senius) eller perfectum og imperfectum (Ewald), findes kun den
sidste; praeteritum (perfectum) mangler, en besynderlig egenskab
ved dette sprog. Derimod findes flere af de såkaldte
conjuga-tioner; i den henseende er sproget rigt.
Menant har også nogle sammenhængende sprogprever.
Det er noget vanskeligt at få Oppert til at stemme med:
E. Renan, Histoire générale et système comparé des
langues sémitiques, première partie, 3ième édition, l’aris 1863.
XVI + 527 s. 8. Iste udg. er, så vidt jeg kan sé, fra 1855.
Det udkomne er blot den ydre sproghistorie (o: literaturhistorisk
og culturhistorisk indledning til den sammenlignende sproglaere,
som ej er kommen). Renan antager 3 udviklingsperioder:
den hebraiske periode
den aramæiske periode (omtr. fra 600 f. K. — 600 e. K.)
den arabiske periode (omtr. fra 600 e. K.).
Aramæisk deles i det judiske aramæisk (chaldæisk), det hedenske
aramæisk (nabatæisk) og det kristelige aramæisk (syrisk). Dette
stemmer ikke med Oppert, som kort og godt uden bevis
er-klærer nabatæiske skrifter for lavede af en arabisk falskuer.
Renan soger semitismens væsen i monotheismen. Den
ev-ropæiske cultur skyldes efter ham föreningen af den
indoevro-pæiske ànd (med sin sands for statsformer og for videnskab)
med den semitiske ånd (med sin religiöse begejstring). Altså
skulle ludoevropæerne oprindelig have været polytheister,
Semi-terne monotheistcr. Men det er vanskeligt, også for Renan
selv, at få det til at passe på Foinikerne og Assyrerne; hos
disse folk soger han derfor tilstedeværelsen af et fremmed
element. — lians fremstilling er intéressant.
Til Renans ævne til at skrive en semitisk sproghistorie (a:
den manglende 2den del) har jeg ikke så meget stor tillid. Han
synes at betragte arabisk som det mest udviklede semitiske
sprog, men det er klart, at det er det semitiske sprog, der
står i samme forhold til de andre, som sanskrit til de ovrige
jafetiske sprog, altså står det fælles grundlag nærmest.
Om foinikisk handler:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
