Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O Id höj t. har Wulah, Walh, mht. TValch (-hes), Walh,
TFa/tcÅ «Fremder, Ausländer, Komanus, llomane, Italiäner,
Franzose, Name der Deutschen für ihre keltischen u.
romanischen Nachbarn; ahd. in Walhum (Dat. PI.) in romana terra,
mhd. ze Walken in Italien, von W. aus Italien oder Frankreich»:
Schade, altdeutsches Wörterbuch 1866; han anforer, at efter Grimm
skal det komme af Gallus, medens Leo giver en spranglaerd
(det siger da ellers Schade ikke) förklaring af skr. mleccha.
Ordet kommer vel af «Galler» og er blevet anvendt af de
gotiske folk oin de folk, som de kom i beroring med mod vest,
forst vel om keltiske folk, senere om romanske; da navnet Irak
sig längere og lamgere bort, så trak det sig fra Frankrig (samt
Italien under ét) til Italien alene; nu bevares det blot om Wales,
altså et keltisk land, Valloner, altså en fransk befolkning, og
endelig om Valacher, et romansk folk, samt om churvoefoA:. På
isländsk hedder Valachiet Blökkumannaland. En guilaudsk
rune-sten i Sjonhem (Säve, gutniska urkunder nr. 89) er sat efter
Uojifos: han: siku: blakumen: i: utfa.ru o: ham svege Valacherne
på en udenlandsrejse (til Konstantinopel eller Jerusalem).» — len
anden Skrivelse til mig n/4 68, der er for stor til i sin Helhed her
at opfores, tilfojer han folgende med Llensyn til de omspurgte Ord:
«Angående oldeng. Wealh, oht. Walah, mht. Walcli begriber jeg
ikke ret, hvorfra h er kommen, hvis ordet skal va:re = Gallus.
Diefenbach har optaget den mening, fra en iovrigt temmelig vild
bog aflvünssberg (Wanderung in das germanische alterthum, 1861),
at ordet skriver sig fra Volcae Tectosages (Caes. 1!. G. VI, 24),
som efter Diefenbach vare de Kelter, med hvem Germanerue
forst korn i beröring (Diefenbach hos Kuhn Zeitschr. XI, 1862,
s. 283, sml. Diefenbach hos liuhn og Schleicher, Beiträge III,
1862, s. 371). Dog forstår jeg ikke ret, lnorfor c skulde gå
over til h, tlii övergången fra c til li (comu, horn) findes i vor
sprogklasse kun i stammebeslaeglede ord, ikke i lånte (calx,
kalk; calix, kalk). Som curiositet anferer jeg efter Diefenbach
(Kuhn XI, 283) en derivation af Bodin, hvorefter Gallerne på
deres vandringer sagde til hinanden på fransk ’oit allons nous’,
hvoraf Valloner skulde komme (I). — Zeuss mener, at G alli og
Falaxai er samme ord, men han linder det voveligt at ansé
Galli og Cellae for samme ord: Die Deutschen u. die
Nachbarstämme s. 65. ’Gaeler’ har naeppe noget med Galler at göre;
Irerne kalde sig selv Gaoidhal, Zeuss s. 569, og dermed haenger
det vist sainmen, skörtt Zeuss udtaler sig lidt vaklende.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
