Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I et Brev til Bugge, °/9 69, hvoraf et storre Brudstykke
liEDgere nede skal blive anfört, hedder det: >• Dansk haj er
vel fremmed, lånt fra nedertysk eller nederländsk. 1
nederländsk haai kan vel j garne stå for w, sml. nederländsk kraai
krage med engelsk crow, oldengl. crdioe (Ettmuller lex. 400).
Vort krdlca kunde så forudsaette KRÄ WAKÖ. På oldhöjt. hedder
det efter Schade Wörterb. 339 crda, cräja, cråwa. Dog har jeg
ikke ret tillid til de oldengelske io’ers aelde bag i ordet efter selvlyd,
ti i growan, rdwan, bldwan, onendwan, såwan synes w hverken
at hore til roden eller til endelsen, men at vasre en ren fonetisk
udvikling [GRÖ, RO — RÄ = ar, BLÄ = lat. fla-re, CNÄ
= sanskr. jhä, ¿L4 = lat. sä-ta). Noget anderledes forholder
det sig muske med dprawan, mbt. drasjen, nederländsk draaijen
(se T. f. Ph. VII, 248); her synes w kommet istedet for h (oht.
drähjan, dräjan) og j at vsere mserket for 4de sanskritklasse.
Min sammenstilling jyske udso. 91 not. 3 er derfor måske ikke
så aldeles correct. Meyer mener rlgtignok, at roden i drcejen
er pra — lat. terere og at torqvere er udvidet ved guttural
(hos Kuhn Z. VIII, 259). Hvad oldn. har angår, vilde jeg snarest
vante en grundform HANWA, fordi den farste orthographiske
afhandling i Snorra Edda siger, at å er nasalt (har), se T. f. Ph.
11, 31815. Jeg har ved Jyllands vestkyst ude ved Agger hort
ho som navn på en lille fisk af hajslaegten, (nörrejysk o, o =
oldn. å ved saenkuing af selvlyden (Sonderj. sprogl. s. 13, sml.
side 9 nr. 2)), hvilket beviser, at hå har vaeret dansk og at haj
altså er fremmed. Er grundformen IiAWA, kan det stå i
förbindelse med roden HAW i höggva; til denne rod horer også
liey af HAWJA, og vel også oldn. ha af HAWO» — —.x)
’) Engang L. besagte mig i Hillerad, gik vi ud og saa Itokkestenen ved
Trollesminde. Dagen efter fik jeg en Litteratur derom (24/s 66):
«Angående rokkestene har biskop Munter skrevet en afhandling i
Antiqva-riske Annaler 3dje bind (1820) s. 19—29 Der er tegninger af de
bornholmske samme sted hefte 1, tavle II, figur 2 a — f; hans
betragt-ninger over deres anvendelse holde dog naeppe stik. Noget mere om
de bornholmske rokkestene findes, efter meddelelse af prins Christian
Frederik (a: C. Vill) bind IV side 379 f. En norsk rokkesteu ointales i
Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed, 3dje bind (183G) s. 276—277, hvor
det ytres, at de ej ere så sjaeldne, som man har troet. Interessant er
Münters bemserkning, at de ere omtalte af Aristoteles og Plinius.
Aristoteles 9av(jaoici äxovo/jaTct cap. 102 (98): 7fon xai nigi clxgctv
’!«-nvyiav d/uetftaiof. 6V vn {xtivov (Herkules) nqiUvnt /xeTcirtiHjvai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
