Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbage; at noget sådant sker i höjtysk, synes Dietrich mig at have
bevist (historia declinationis theotiscae primariae. Program 1859).
Ftelles for oldsaks., oldeng. og oldfris. er det, at i
udsagnsord-ene Iste og 2den pers. fl. falder ud og erstaltes af 3dje, samt at i
fremsstt. nut. 3 fl. n falder ud. Men holländsk afviger.
Der-som denne afvigelse er gammel og ikke kommen ind ved
höjtysk indflydelse, synes det mig et bevis for, at Nederlaenderne
ere Franker, ikke Sakser og stå på graensen mellem nedertvsk
og höjtysk (sml. mine ytringer AnO. 1859 s. 269). Men skulde
nu ikke de ’niederdeutsche Psalmen aus der Karolinger Zeit’,
som v. der Hagen udgav en del af (eft. en yngre afskrift) 1816,
vaere oldnederlandske (1. 2. 3. fl. fremsaett. nut. har 1. an,
2. it, 3. unt, int, ant Heyne, kurze gramm. der altgerm.
sprach-stämme 1862 s. 190 g 73). Grimm har vsret inde på denne tanke
1819 i den allerforste udgave af sin sproglaeres lste del (s. 585,
sml. s. LXVI); da han anså texten for upålidelig, har han ikke
haft synderlig lyst til at give sig af dermed; gr. I3 (1840) 264
negterhan, at det mellemnederlandske har noget’altniederländische
grundlage’, så at han da må vaare kommen aldeles bort derfra.»
26/u 67 *)–— "Jeg ved ikke, om De i philol. tidskrift
agterat behandle spörsmålet om runeskriftens oprindelse.
Pe-tersen (Danmarks Hist, i Hedenold 1113, 263 f.) Ander ligheden
med de seldste graeske bogstaver påfaldende, skönt han ikke
anser de graeske for selve kilden; BredsdorfT (Om Runeskriftens
Oprindelse) lader den udgå fra Vulfllas alfabet (Zacher lader
om-vendt Vulfjlas alphabet udgå fra runerne, der omdannedes under
graesk indflydelse), Weinhold (Altnordisches Leben s. 409 f.) synes
isaer at stemme for etrurisk, men da runerne forst dukke op i
den aeldre jaernalder, der står under staerk romersk indflydelse,
har vel Kirchhoff og Jessen (Phil, tidskr. V s. 297—299) ret i,
at det latinske alphabet ligger til grund, dog er det ikke, som
Lottner (Kuhns Zeitschr. XI, 1716) vil, uncialbogstaverne, men
capitalbogstaverne, medens omvendt det graeske og romerske
uncialalphabet på en enkelt undtagelse naer ligger til grund
for VulQlas bogstaver. Dog er jeg meget villig til at opgive
denne mening, hvis De har en anden. Visse bogstavformer og
methoden at skrive ßovaiQOffrjöov genfindes snarere i gra;sk. Jeg
anforer det blot for at göre Dem opmaerksom på, at Y kunde
have sin kilde i Z, idet den skrå midtstreg var bleven lodret og
*) Tit Prof. Sophus Bugge i Christiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
