Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
die Verhandlungen der königl. Sächsischen Gesellschaft der
Wissenschaften zu Leipzig. Philol.-histor. Classe 1864.’ s. !M2.
Henne afhandling (über die Spaltung des A-Lautes im
Griechischen und Lateinischen) går ud på at vise, at spaltningen af a i
slavisk), medens övergången a—o kun er felles for graesk og
latin. Afhandlingen indeholder en rig exempelsamling. Jeg
naerer dog nogen tvivl. Forst for slaviskens vedkommende, da
jeg aldrig har kunnet forstå den Schleicherske opfattelse,
hvor-efter got. og slavisk skulle vaere sserlig beslaegtede; jeg er mere
tilböjelig til at bylde Bopps endnu i 2den udg. afVergl. gramm.
opstillede ssetning om sserlig slaegtskab mellem lit.-slav. og in-
v
disk-persisk (sanskr. g = litu. s — slavisk s: gata-m, szimta-s,
slav. suto). Dernaest kan jeg med hensyn til got., graesk og lalin
ikke godt komme til rette med böjningsendelserne. fer(i)t, <féyn,
bairif) skal forudsaette en grundform *bhereti, men Curtius har
överset bairada = iftQuiti, hvor bindeselvlyden på got. er
a, på graesk t. Heller ikke kan jeg, skönt vanskeiigheden her
måske er mindre, komme til rette med genslandsf. ental (og
flertal) af medlydstammerne på grask og lalin. Graesk har her
a, der er faellesgraesk, og danner en modsaitning til o-v i
a-slammerne; de italiske sprog have fra furst af haft -om både
i medlydstammerne og i a-stammerne (osk. gf. tangin-om af
stammen tangion-, som I)e har vist Kuhn V, 3. 4; Schleicher
har överset det i Oskisk, men ej i Umbr., Compend. s. 439, men
synes dog selv at vaere kommen i tanker derom i tabellen s.
639). I ethvert tilfaelde fortjener dog Curtius’ afhandling at göres
til genslund for naermere eftertanke, og han har selv ikke
ud-givet indholdet for andel end hypothese. Angående forholdet
mellem nsöow og coqvo, lit. kepu |i hans tabeller tabel IV, E,
nr. 15), antager han, at på lat. qv er skyld i o, men da han
som et andet exempel anfnrer laxelv, loqvor, må han mene, at
qv har haft indflydelse på den föregående lyd, hvilket for coqvo’’
vedkommende må vaere urigtigt.
Med hensyn lil e og a i endelser, er det vist Grimms
mening, at når man på oldsaks. llnder i hf. både dage og daga, i
ejef. både citnnies og cunneas, er a aeldre end e; jeg er dog
snarere tilböjelig til at tro det modsalte, at n*mlig det a, som
nu findes, er yngst og at allså det gamle lilfaeldig er kommen
feiles for de evropaeiske sprog (graesk, lat., got., lituisk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
