- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tiende aargang /
84

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vedkommende genstandsforrner og i intetkönnel tillige
nsevne-former vare udsatte for indflydelse fra de andre forlioldsformer,
hvor nd og ng stod inde i ordet (bandi, böndum, banda, liringr,
hringar, hringa), medens en slig indflydelse mindre let gjorde
sig gaeldende i fortidsformerne, livor flertallet i nogle ord var
meget forskellig (bundum, sprungum). Dog gtelder dette ikke
alle fortidsformer, da den betonede selvlyd i fekk (féklc) og gekk,
samt hélt er den samme i ental og i flertal. For bydemådens
vedkommende er måske 2. ental hyppigere brugt end de andre
former, og derfor mindre udsat for indflydelse derfra. Denne
forklaringsmåde er imidlertid naeppe den rette. Den rette grund
er den, at stammens udlydende a er blevet bevaret i
navne-ordene, efteråt det udlydende a var faldt bort i fortidens 1. og

3. ental. Oldnordisk forudsaetter altså ber en skikkelse, der
svarer til den, som vi finde i de seldste runeindskrifter. Heri
indeholdes nu imidlertid intet bevis for indskrifternes nordiske
charakter, da modsaetningen mellem STAINA og WAS, altså mellem
‘BANDA og ‘BAND gserne kan have vaeret tilstede på det
faelles-gotiske trin (kun har vel aeldste nordisk haft *BANT). Derimod
ses heraf, at de gotiske former ikke ere de grundformer,
hvor-fra de oldnordiske ere udgåede. Men hvorfor hedder det nu i
aeldste runesprog STAINA med A, men WAS uden A i udlyd?

I sidste stavelse bevares a, i, u i felgende tilfaelde:

1) A foran K i nf. et. ha. af o-stammer: HALAr Steinstad,
WAKRAr Beidstad osv.,

2) A i udlyd foran bortkastet faellesjafetisk m i gf. et. ha. og
ik. af a-stammer:

STAINA Tune II, HORNA Gallehus, WRAITA Beidstad osv.,
3| I foran R i nf. et. ha. af t-stammer:

-GASTIn Gallehus, Berga, -MAIUr Torshjterg,

4| altså vel også i gf.: ‘-GASTI,

endvidere: gjald, men galt; hald no., men hélt (delte tilfaelde fr
ind-hcfutlet under Mundis regel, hosGislason Under jeg del ikke omtalt). At
del hedder sung, kommer naturligvis af, at ng ikke kom til at stå i udlyd,
men var heskyttet af v.

Ileilien horer det også, ut det hedder hragJ no., men brd; lag no.,
Id fort. uso.; de sidste former forudsaute ’LAGA og ’LAII (LAG?). Del
sldsle tilfa-lde kan nouppe forklares anderledes, da g ■= gr. % ligger til
grund. Amlerledes forholder det sig med slag af *SLAGA lor *SLAHA
med lif. tid af ’SLAIIA.N, livor Ii er rodeus ltcllesgot. udlyd.-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/10/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free