Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at gotisk har udtalt an som langt å i dette tilfcdde1), hvilket
synes at folge deraf, at au i apuustaulus = ánóaioXos er kort å.
Dietrich har haft en anden mening og har fået Schleicher med
sig. Det er ikke gnesk indflydelse, i al fald ikke directe;
der-imod kunde det va;re, at det afVulfila var dannet i analogi med
at. Men det kan også voere, at det er latinsk indQydelse; den
kan i det mindste liave stöttet det. Det kan na:mlig vare, at
der har vseret en tid, da latin udtalte au i plaustra o. s. v. som
å; så vidt jeg husker, \ar det tidligere Corssens mening, men
i den ny udgave lader han au vsere belioldt ’unversehrt .. . und
mit getrennten Lautbestandtheilen’ (Aussprache l2, s. 655 IT.).
At dauhlr/ws er yngre end DOHTBi* er i sammenligning hermed
mindre vaesentligt.
l’nder den forudsa,tning, at det äldste ruuesprog er
stam-sprog for oldnordisk kan hertil endnu löjes,
8) at gotisk har forandrel ä til e i jer o. s. v., medens der
ingen tvivl kan va;re om, at tilsvarende ord i runerne vilde
frembyde A;
9) at gotisk har tabt redskabsformen på u, som lindes i
oht., osax., men som forudsa;ltes af oldn. go&u. Dog kan man
ikke vide, om *GODU, eller hvad det har heddet i runerne, har
vaeret rf. ha.- og iutetkön, eller hf. intetkön. Muligt kunne flere
puncter lindes.
Langt vigtigere end spörgsmålet om aldersstandpunctet, der
dog blot er et etiquette- eller rangspörgsmål, er spörgsmålet
om det ethnograliske standpunct. Gislason stiller s. 38 som sin
opgave at undersoge: «på livad udviklingstrin står sproget i de
indskrifter, prof. Bugge loe. cit. [d. e. Tidskr. f. pliil. VII. 211 —
252] har forklaret?» Om staudpunctet i alderstrin tales der nu
også alene s. 137—144, men på den allersidste side (med
und-tagelse af tilla’gget om liknarbraut) s. 145 slår han pludselig
om, og med ét bliver der tale om noget, hvorom der hidindtil
slet ikke liar vceret tale, om det ethnografiske staudpunct.
Nr. 1 — 27 betyder intet i ethnograftsk henseende; Gislason
betragter jo got. som det fáciles grundlag for den got. klasse,
og da got. i alle púneteme stemmer, og da de tyske sprog i
intet punct liave nogen sa?rlig udvikling, så er kun det
lalles-gotiske her belioldt; hovedpunctet er her, at den senere
bort-kasten af blndere lyd ikke er begyndt (10 a. DO/ZTIUn, 17.
’) • Ulfllas il, II, s. ^3 l 2‘J, 0..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
