Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Scherer, Mullenhoff (Scherer s. 7 : «MullenholFs Regel») og
Cur-tius, se citaterne hos Vilh. Thomsen side 47. 48.
Jessen mener T. f. Ph. I, 219, at got. i i bilans har vaeret
forskelligt fra i i ilans (= on. etinn), got. u i budum forskelligt
fra u i stulans (= on. stolinn); muligt, men ubevisligt og
usandsynligt.
Got. au (o: å) i liaurn, daulitar (udlalt hårn, dålitar) er
yngre end o (= lukket o) i runernes HORNA, DOHTRIr;
Gis-lason (nr. 37, 39) mener det omvendte, og håber endog s. 138,
at de, der henfore DOHTRIr til en medlydstamme, ikke ville
naegte, at det slår etymologisk lavere i o for a-a, da dette sidste
tllkendegiver bevidstheden om det oprindelige u. Disse
forhåb-ninger ere spildte for mit vedkommende.
5) Runerne have bevaret det aeldre a i hf. og ejef. et. af
-an-stammer: -HALAIBAN, 1’RAWING AN, hvor gotisk liar -in
og -ins.
Men hertil kommer endnu
6) faellesgot. ai skrives vel i got. ai, men må have vaeret
udtalt os efter graesk monster, hvilket ses af, at gracsk e
gen-gives med ai: aileisabaif)1); jeg fastholder denne Gabelentzes
og Loebes mening (I’lfilas II, II, s. 30 g 28, 5) til trods for
Grimms, Dietrichs og Schleichers afvigende mening. Gislasons
pnnct 19 (STAINA) vil altså bringe vaegtskålen i en aldeles
mod-sat retning.
Det kan her bemnerkes, at e i hf. et. af a-stammer i
runerne: HITE, -RIDE vist udgår fra et aeldre -ai, og altså er
sideordnet med got. -a, ikke yngre, som Gislason mener (nr. 38).
Oldhöjtyske hformer som taga o. s. v. (og det samme gaelder
vel også oldsaxiske) synes i det hele laget yngre end formerne
på -e°) (se derom F. Dietrich, Historia declinationis theotiscae
primariae, Marburgprogram 1859; a for eogforw trader staerkt
frem i Merigarto fra lite årh., se Schade, Veterum
monumen-lorum theotiscorum decas, I860 s. 24 f.; sml. om a for o,
altså vel også for e, i codex Monacensis af Heliand Heynes udg.
fortalen).
7) Ligeledes må det antages, at faellesgot. au har vaeret
be-holdt i runerne, medens jeg med Gabelentz og Loebe antager,
*) «sml. også Wiener håndskriflet 140. Fot : diptongon ai pro e longa.*
*) «Det samme gajlder vist også -as i ejef. ent. i oht., osax., oe. (Gislason
s. 144), men gselder ikke -AS i HNABDAS.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
