Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyngby var en skarp, men ikke nogen spekulativ Taenker.
[Ian var selvstamdig i sin Forskning og maatte have systematisk
Orden i alt, hvad han gav sig af med. Som udpraeget
Forstands-menneske havde han derfor mange indvortea Kampe at bestaa
under Tilegnelsen af de forskjellige Folkeslags mythologiske
Fore-stillinger. Jeg veed, at det navnlig var Prof. Westergaards
klare og sikre Fremstilling af Vedareligionen (Universitetets
Program 1860), der indgav Lyngby Haab om at naa et virkeligt
Ud-bytte ved Studiet af de Forsog, der i Kuhns Tidskrifter og andet
Steds gjordes paa at skabe en komparativ Mythologi. I det
neden-for anferte Brev (1858) til Prof. Hammerich1) skriver han: «at
’) Til de mange, der vidste at paaskjonne Lyngbys Kundskabsfylde og Klarhed i
Fremstillingen, horer Prof. Hammerich. Og L.s Ydelser til ham er et smukt
Eksempel paa opofrcnde Tjenstvillighed selv mod Miend, han i meget ikke
delte Anskuelse med. Men kunde han hjailpe til, at den videnskabelige
Forskning nod Fremme i Danmark, havde de personlige Folelser intet at
sige. Foruden Bemaerkningerne til den nye Udgave af Ragnaroks-Mythen
skyldes Lyngby den Fremstilling af det danske (og norske) Sprogs
Form-Iffire, jevnfort med det svenskes, der er meddelt i Danska och norska
läsestycken (1865), Side V—XI, saa vel som den dertil svarende
Omar-bejdelse af den svenske Formlaere , der findes i tredie Oplag (1867) af
Svenske Lasestykker S. V’I—XIII. Til andet Oplag (1866) af Danska och
norska läsestycken gav L. desuden forskjellige Rettelser til
Ordforklaring-erne m. m., og ydede Bidrag til Forlolkningen og Tekstkritiken af de
deri optagne Stykker i jysk Sprogart. Af sisrlig Interesse ere felgende
Ytringer i et Brev til Hammerich af aU 1866, lordi de der gjorte
Iagttag-elser have Betydning for fremtidige Udgaver af Blichers jyske
For-Uellinger og Digte. >Naar man i‘E Bindstouw’, udgaven IS42
(original-udgaven), lieser stykket om Fransmannen , overraskes man ved at Dnde
det skrevet med en hel anden ortliographi end de ovrige slykker ; mens ellers
det skridende tonehold af P.licher betegnes med h efter selvlyden (Foh,
Drohv o. s. v ), er det her betegnet ved selvlydens fordobling [feest, sea,
spuur, imoad, Piiv, for hvad han ellers skliver Jahst, seh, spuhr, imohd,
Pihv). Man falder let på den tanke, at grunden hertil er den, at dette
stykke er skrevet tidligere end resten og at det derfor er skrevet med en
senere opgivet ortliographi samt at det her mechanisk er aftrykt efter
den seldre text. Delte er også tilfaeldet. Stykket er under navn af ’De
forunelest Oer i Jens Jensens Lyu, a:lter hans aejn Beskryuels’ trykt i
Nordlyset II (1827) 216—220, allerede i Nordlyset HJdje bind (1827) er i
det der side 115—121 oplagne stykke (= Bindstouw 29—35) det
skridende tonehold betegnet med h: rah, saah\ ved en forglemmelse er der
dog skrevet ’griiv , der er gået over i Bindstouw. I Nordlyset er stadig
(foruden disse to slykker findes endnu et dialectstykke, det om Sessel, i
XI (1829)) u anvendt for w: blsun, na, hvilket er aendret ved stykkernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
