Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naevnle Beretning om Retskrivningsmodet i Stokholm. Skjont
Lyngby vilde have folt sig tilsidesat, Inis han ikke var bleven
valgt til Medlem af det Udvalg, som fra dansk Side skulde
ar-bejde for Ordningen af Hetskrivningssagen ved Modet i Stokholm,
og skjont han stillede alle sine Kundskuber og hele sin
Arbejds-kraft til Modets Tjeneste, har han ikke een Gang, men otte
ud-talt sig for mig imod en saadan Behandling gjennem
Afstem-ninger af en videnskabelig Sag. Med selve Modet var han
heller ikke ganske tillreds, lian skriver sauledes 1G/9 69 til Bugge:
«Det var kedeligt, at vi ikke havde Dem med ved modet i
Stockholm; Daa og Lokke syntes mig at betragte sagen mere
med den skandinaviske politiks end med den nordiske
philo-logis öjue, hvad jcg ikke just havde vsntet af Lokke». Lyngbys
Mening og Onske var, at Sagen skulde liave Lov til at gaa
sin egen Gang for lidt efter lidt at \inde Fremgang.
Saa-ledes skriver han til mig 23/9 68: «Med Betskrivningsudkastet1),
som De sendte mig, kan jeg i det hele taget erklsere mig enig,
ncmlig både i, at så vidt kun man gå i undervisningen, og i at
man for tiden ikke godt kan gå videre; jeg tror også at meget
tidspilde vil undgås ved at slippe for at indove de meningslose
regler om vocalfordobling, om stumt e o. s. v.» Men det var
kun den Maade, hvorpaa man havde besluttet at fremme Sagen,
der ikke tiltalte ham. At en Förändring i den Betning, som er
angiven i det ovenfor anforte Skrift, ikke blot var onskelig, men
hver Dag blev mere nodvendig, var han overbevist om. Selv
var han teinmelig fast i sin Retskrivning. I de sidste 10 Aar
har jeg ikke iagttaget nogen saerlig Förändring i hans
Skrive-brug2). Selv efter Modet i Stokholm vedblev han at skrive
exempel, text; philologi, declination o. L. — Af de under
Stok-holmmodet gjorte Optegnelser, af den der forte Protokol og af
de mange Breve, som han efter Modet vekslede isaer med den
svenske Sekreteer*) synes det at fremgaa, at L. har havt en
heldig Indflydelse med Hensyn til de Beslutninger, som toges
paa Modet.
’) Dit var etUdkast til seks Regler for Retskrivnlng ved Krederlksborg Skote,
der kun i et Punkt gik videre, end det nu nf Kirkemiuisteriet
approhe-rede; jfr. Program for Frederiksborg Skote, 1869, S. 26—28.
’) I sine tidligste Breve (1847) skriver han • m<Mskcc», 1819—äO vakter han
en kort Tid mellem •måakje* (efter Rask) og •måik«• (efler N. M. Petersen);
å skriver han iovrigt en Tid lans med en Hatvkrolle over. I Lnbet af
1850 opgav han de store Uegyndelsesbogstaver i Navneordene.
J) Jf. IIuze11 ua’s Skrift 2, Fortale, Slutn., og Lokkes S. 57 Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
