Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hos Virgil er ikke alene Elysium men også Tartarus
dele af underverdenen:
jEneid 6, 540. Hie locus est, partis ubi se via findit in ambas:
dextera quae Ditis magni sub moenia tendit,
hac iter Elysium nobis; at laeva malorum
exercet poenas, et ad impia Tartara mittit.
Tartarus bar endnu bevaret lighed med det homeriske:
6, 577. — — Tum Tartarus ipse
bis patet in praeceps tantum tenditque sub umbras,
quantus ad aetherium caeli suspectus Olympum.
Men Elysium og Tartarus optage just ikke alle, idetmindste ikke
strax, vi finde således 441 lugentes campi, ja endog en slags
skaersild:
6, 739 Ergo exercentur poenis veterumque malorum
supplicia expendunt: aliae panduntur inanis
suspensae ad ventos; aliis sub gurgite vasto
infectum eluitur scelus, aut exuritur igni.
Quisque suos patimur Manis; exinde per amplum
mittimur Elysium — —
Virgils forestillinger, der dog måske ikke gengive folketroen,
knytte sig således på den ene side til Homer, men på den
anden side slå de så naer ved de kristelige og romersk-katholske
forestillinger, at, ligesom Homers Odyssée XI. bog har givet
grundlaget for iEneidens 6te, har igen .¿Eneidens 6te bog
af-givet rammen for Uantes guddommelige Komedie. Hos Dante
saenker Helvede sig ned i Jorden i form af en uhyre tragt eller
omvendt kegle; skaersilden er et bjaerg, dannet af den jord der
var skudt op fra helvedes plads, men paradiset dannes af himle,
der hvaelve sig uden om jorden (Molbech, Dantes
guddommelige liomedie oversat, 2den Udgave, 1865, lste Del [IndledningJ
s. 90—103).
Jeg tror derfor ikke, at de graesk-romerske forestillinger om
livet efter doden så absolut kunne saetles under de nordiske, da
man ikke må sammenligne de graeske forestillinger på deres
mindst udviklede stadium med de nordiske på deres mest
ud-viklede stadium. På det farste stadium (skyggerne uden
egentligt liv i Graekenland — ejnherjerne i Norden) stå måske de
nordiske forestillinger noget höjere, på det mest udviklede
(gengaldelsen i Graekenland — Gimle i Norden, Ragnarök) synes
de graeske at slå höjest; at de grceske på dette stadium skyldes
philosophien, kan måske indvendes, skönt det ikke er afgörende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
