Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brok, der bortrev ham. Havde han konsuleret en Laege — hvad
han aldrig tidligere vilde gjere, uaar han fejlede noget — havde
der vaeret al Sandsynlighed for, at en Operation vilde vaere
faldel heldig ud. Han blev 41 Aar, 7 Maaneder og 15 Dage
gammel.
I legemlig Henseende var Lyngby meget bevaegelig. Han
var en udholdende Fodgaenger, som man kunde gaa flere Mil
sammen med, uden at der sporedes nogen Traethed hos ham.
Munden gik beständig, og det syntes, at han paa saadanne
Toure ned tilstraekkelig Vederkv*gelse af den Luft, han under
Samtalens Lob indaandede. Traengte hans Ledsagere til Hvile,
saa var Qgsaa ban rede dertil; vilde de slyrke Legemet ved
Mad og Drikke, saa ned han ogsaa dette med, men helst saa
lidt som muligt. >For Kulde og Varme«, skriver en af hans
aeldste Venner til mig. «var han ligesaa ligegyldig, som han var
for sit Ydre.n — Hans anstraengte Flid og megen Stillesidden
ligefra Barndommen af var vistnok Skyld i, at hans Lemmer
vare usaedvanlig spinkle, hvilket, eftersom han blev aeidre, kun
lidet passede til hans lorholdsvis store Pande og, naar han
lav, ofte straenge Ansigtstraek. I de senere Aar ludede han med
Hovedet, naar han gik, og Armene bevajgede sig stferkt frem
og tilbage. Han flk derved ofte Ldseende af at vare ligesom
noget forvokset.
Naar han flk Beseg i sit Hjem, var det ikke den
kulina-riske Side, der saa gjerne trak hans Venner derop. Jeg tror
n®ppe, at nogen har nydt legemlig Fede hos ham, hvor mange
Timer han end förblev der. Kom jeg lil ham om Morgenen
eller Aftenen fer Thetid, og jeg ikke passede paa, naar hans
Vertinde bankede paa Deren til Tegn paa, at hans The var sat
iod i det tilstedende Varelse, kunde han blive siddende og tale,
indtil jeg gik, selv om jeg förblev tre eller fire Timer. Gjorde
jeg ham opm*rksom paa, at han vist ikke havde drukket The,
og at han skulde nyde noget, da jeg ellers gik, lukkede han
Deren til Vaerelset op, skaenkede i al Hast af den ventende
»sorte Thepotte» en Kop fuld, kom lidt Sukker i, og ned saa
med Overkoppen i den ene Haand og et Slykke Kugbred med
lidt Smer paa i den anden, staaende i Deren, stadigt talende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
