Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Molbech vilde ej komme med efter denne plan og den vilde
nok kunne forliges med en ny udgave af Molbech; det blev
omtrent som Hagerups bog.»
Den 12te Februar 1871 var jeg sammen med Lyngby hos
Skolebeslyrer Pio til Maanedsmode angaaende Tidskrift for
Phi-lologi og Paadagogik. Ved Frokostbordel var Lyngby som
sa:d-vanlig munter og meddelsom. Tirsdag den 14de inodtog jeg el
Brev fra ham, skrevet Mandag Aflen, vislnok det sidste, som
han har forfattet. Det begynder saaledes: «Jeg sender Dem
herved en indskrift fra Elvend fra Xerjtes’ lid paa persisk og
assyrisk (babylonisk?)» Derefter fwlger hele fndskriften tilligemed
enkelte Forklaringer. (Den er, som L. angiver, tagen af: «J.
Ménant, Exposé des éléments de la grammaire Assyrienne.
Paris 1868. Side 302—309»), Den läde befandt Lyngby sig
ilde og led af Kvaime. Men Ondet var dog ikke heftigere, end
at han, da intet Bud var tilstede, og han ikke vilde modtage
sin Vertindes Tilbud om at bringe en Afsigelse af hans
Fore-loesninger denne Dag til Universitetet, selv bragte et Opslag
desangaaende derhen. Da han kom bjem, vilde han paa ingen
Maade tilläde, at hans Vert og Vertinde, der havde bestemt at
gaa i Theatret, bleve hjemme for hans Skyld, »da det kun var
noget ubetydeligt, han fejlede.» Ilan bad dem kun, naar de
kom bjem, at se ind, om han havde slukket Lyset, da han
mulig vilde gaa i Seng, hvis hans Udebefindende vedblev. De
kom hjem henimod Kl. 11 og saa, at der var Lys i hans
Sove-veerelse. Da Vaerlen, Hr. Tandlaege Felumb, gik derind, fandt
han Lyngby dod, liggende halvt afklaedt ved Siden af Sengen,
med den ene Arm bojet om Uovedet. Han havde kastet op,
men var nu kold og stiv, saa at han maatte vaere dod flere
Timer tidligere. Hans Venner anede ikke Dodsaarsagen. Selv
havde han veeret saa ubekjendt med den sande Grund til sit
Udebefindende, at han samme Dag, han dode, mente, at han
mulig havde nydt Kjod, hvori der var Trikiner. Ved den
fore-tagne Obduktion viste det sig imidlertid, at det hverken var et
Hjerneslag eller en Blodprop eller hvad vi ellers troede, der
havde fremkaldt D«den, men et Onde, han ikke havde lidt af
siden 1843, om end dets Tilstedevsrelse i sin Tid havde befriet
ham for Tjeneste ved Studenterkorpset. Det var en indeklemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
