Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det hele havde en sjelden klar og livlig Fremstillingsevne.
Der-imod var lian meget tilbageholdende med llensyn til Falelser
og vanskelig at komme til Bund i. Jeg har saaledes aldrig hert
ham udtale sin religiese Ansknelse. Og dog var han paa ingen
Maade kold f. Eks. overfor sine Venners IJjemsHgelser. Kun
viste hans Deltagelse sig paa en egen Maade, nemlig altid
in-direkte. Sine andre Venner meddelte han, hvor ondt det gjorde
ham, at det eller det var tilstndt Vennen N. Saaledes udtalte
han sig baade til mig, der aldrig havde set Professor Bugge,
og til en anden Ven om, hvor det havde smertet ham, at Bugge
havde mistet en kjaer Slaegtning, men til Bugge selv har han
vist ikke skrevet et Ord derom. Denne indirekte Maade at give
sin Felelse Luft paa viste sig saerdeles smukl ogsaa deri, at
naar man blev ramt af en eller anden Sorg, blev Lyngby
ussed-vanlig ivrig med at skrive Breve med Meddelelser snart om et,
snart om et andet, og vidste ikke, naar man besogte ham, hvor
venlig han vilde vaere. Var det derimod en litteraer Strid, der
pinte en, saa forholdt Sagen sig anderledes. Da havde Lyngby
ingen Ho paa sig. Man kunde vaere sikker paa, at Sandheden,
saa objektivt som han var istand til at opfatte den, skarpt og
klart blev meddelt, men ved Siden deraf opfyldte han paa den
hensynsfuldeste Maade Vennens Hverv, idet han af sin rige
Kundskabsfylde fremdrog, hvad der kunde tjene til Forsvar for
formentlige Fejl, eller hvori Modstanderen havde fejlet. Han var
oprigtig i sitVenskab, i h«j Grad beskeden og mildt dammende
om andre. Men alt dette betragtede han vist selv som meget
underordnede Dyder. Han var i en Grad, som man ellers ikke
let traelier Nogen i vor Tid , udelukkende Videnskabsmand,
levede alene for Videnskaben. Familielivet og Livets Glaeder
og Förnöjelser havde han ingen Sands for og felte nappe *)
Savnet deraf. Det offentlige Liv og Verdensbegivenhederue vare
Gjenstand for hans Videlyst, men de gjorde sjelden noget
hef-tigt Indtryk paa ham og droge ham ikke bort fra hans
viden-skabelige Interessen
atskaffer dem. Det minder om mesteren, der gjorde sin dreng til sveod
på den måde, at han drak et glas med ham og sagde: «nu er du
svend, min dreng.» De kan ellers forsvare Dem med Hoskilde skoles
exempel*.
*) Dog har han eengang i et Brev til en aC sine aeldste Venner, Adjunkt
Greibe, ladet en Ytring falde om, at hans ensformige Liv trykkede ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
