Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oplaert i M ad vigs straenge grammatiske Skole og ved
Siden deraf tidlig og staerkt paavirket af Rask, blev han den,
der her hjemme skaffede den sammenlignende Sprogvidenskab
lndgang hos den yngre Slaegt, idet han isaer noje sluttede sig
til den Retning, der efter hans Mening havde sin dygtigste og
skarpsindigste Forer i August Schleicher. Sprogenes —
ikke blot de indeuropaeiskes — Lydlsere blev hans Specialitet,
og heri indtog han en Plads i förste Raekke blandt vor Tids
Sproggrandskere. Dertil sluttede sig en tilsvarende Indsigt i
Formlaeren. Den sammenlignende Syntaks, der er i sin ferste
Barndom, havde endnu ikke vaeret Gjenstand for hans
selvstaen-dige Studium, staltet paa egne Samlinger. Han havde sin Styrke
i kort og klart at eftervise Lydovergangene meilem beslaegtede
Sprog, gjengive det vaesentlige i deres Bygning, det, hvorved de
adskilte sig fra, og det, hvori de naermede sig til hinanden.
Undtages Graesk og Latin og den gotiske Sprogklasse, var hans
Laesning af Litteraturen ikke betydelig selv i mange af de Sprog,
hvis grarnmatiske Bygning han kjendte i de mindste Enkeltheder.
Men hans saeregne Intuitions-Gave lod ham hjaelpe sig med
et ringere Ordforraad, og han havde en ligesom instinktmaessig
Evne til at gribe de Ord, der netop vare karakteristiske for et
Sprogs Lydforhold og Bejning.
Den Iver, hvormed Studiet af de forskjellige Landes
Dialekter i vor Tid drives, var han allerede tidlig greben
af. Med Hensyn til hans Vaerk om alle Dialekterne paa den
jyske Ualvo i deres fineste Afskygninger manglede han endnu
stedlige Undersogelser fra Vardeegnen, hvor han ikke havde
vaeret. Disse Steder skulde besoges i Sommerferien 1871, og
han mente saa, at han, naar han fik Fritagelse for sine
Em-bedsforrelninger i et halvt Aar derefter, vilde kunne blive
fser-dig med Arbeidet. Ligesom dette Va?rk, hvis Lyngby havde
faaet det udgivet, vilde liave havt stor videnskabelig
Belyd-ning, saaledes er det sikkert, at han kun betragtede det som
IJegyndelsen til storre Arbejder i den nordiske Dialektvidenskab
i Almindelighed. Lyngby var ved sin Viden, sin sikre
Hu-kommelse, sit skarpe 0re for de ejendommelige Lydforhold og
sin efter systematisk Orden strabende Aand, som skabt til at
give sin Samtid en Sproghistorie ikke blot over de nordiske
Sprog, men over hele den gotiske Sprogklasse. Under
Udur-bejdelsen heraf vilde der som Biarbeider va:re fremkommen en
Raekke Dialekt-Grammatikker og -Ordbnger. At Spirerne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
