Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for mig som Menneske, og deraf vilde da atter fölge, at de
rent menneskelige, saakaldte frie, Aandsvirksomheder, det er:
Videnskab og Kunst, netop have til Opgave Udsondringen af
det for mig som Menneske Veesenlige.
Vi ere saaledes komne til et nyt Vendepunkt i vor
Udvik-ling, og det naestc sig stillende Spörsmaal bliver: hvori er da
Videnskabens Opgave forskellig fra Kunstens?
Det er Videnskabens uendelige Opgave at samle og sondre
Alt, hvad der for os Mennesker er vsesenligt, baade Naturens
og Menneskelivets Stof; intet niaa den lade slippe forbi; paa
ethvert Punkt maa den va?re med. Hvad kan da blive tilovers
for Kunsten?
De vil vist Alle give mig Ret, naar jeg svarer herpaa, at
Kunsten i hvert enkelt Kunstprodukt sajtter sig et ganske enkelt,
sneevert begranset Punkt for Öje, sogende at bringe dette frem
for Anskuelsen saa klart som muligt ved at samle til ét IJillede
alt derhen horende Vaesenligt. Men dette Svar vil ikke vaere
tilstraekkeligt; ti derved vilde Kunsten dog i Grunden ingen
Setvstaendighed faa, men kun blive en egen Art mere
topografisk udfert Videnskab, der kun kunde vindicere sig den Fordel
at tramge dybere ind paa det enkelte Punkt end Videnskaben
med sin uendelige Opgave har Tid til, og skal der vaere en
vaesenlig Forskel mellem Kunst og Videnskab, da maa den jo
ligge i noget Kvalitativt og ikke i noget Kvantitativt. Vi spörge
derfor endnu: hvori ligger det for Kunsten Ejendommelige, det
der netop gör, at Kunsten paa det enkelte Punkt kan traenge
saa meget dybere ind? Svaret er ganske simpelt. Det ligger
deri, at Kunsten tiltager sig Ret til: til Bedste for dette
Vaes-enlige, som den netop vil skildre, at betragte alle andre
Vaes-enlighedsbestemmelser som uvaesenlige, — en Ret, som
Videnskaben aldrig kan tage sig, da den har at respektere alt
Vaesenligt.
Et Eksempel vil bedre oplyse det Sagte, og jeg vil derfor
bede Dem med mig at tainke paa Shakspears Macbeth. En
Kunstner saitter sig den Opgave at skildre Tyrannen, den blodige
lisurpator, hvoriedes han bliver til hvad han er, hvorledes han
lalder for de Magter, der maa forene sig mod hani. Dette
saette han nu som det Vaesenlige, og alt Andet bliver ham i
Forhold dertil uvaesenligt. Finder han et heldigt Traek til sit
liillede i Kejser Tibers Historie, — han kan tage det. Finder
han et Bidrag i et eller andet Moment af Filip den 2dens Liv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
