Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han har ligeledes Hals og Haand over det, naar han forstaar at
sammensmelte det organisk med sit ovrige Stof. Er det gamle
Sagn, som han benytter til Udgangspunkt, ham ikke tilpas, saa
kan han omdanne det. Saaledes opstaar det fuldendte Billede
af Tyrannen. Den historiske Videnskab kan ikke give dette, ti
den er ved hvert Skridt haemmet af uensartede vaesenlige
Be-stemmelser. Forst og fremmest tör den ikke betragte
Tidsbe-stemmelsen som uvaesenlig; ti det ga-lder om at fastholde de
forskellige Tiders Billede; den bar at give Tiber Sit og Filip
den 2den Sit, ti hver af dem horer hen som Figur i Billedet
af deres Samtid og ikke andensteds. Hvor fristende det end
kunde vaere at illustrere Tyrannens Billede ved et karakteristisk,
andenstedsfra iaant Traek — Historien har ikke Lov dertil.
Vi ere saaledes atter komne til en Söndring i Begrebet:
den vaesenlige Sandhed, idet den videnskabelige Sandhed har
vist sig som forskellig fra den kunstneriske Sandhed.
.Jeg har, tror jeg, tilstraekkelig vist, hvorledes det er at
forstaa, naar man förlänger Sandhed i Kunsten, og jeg vil blot
atter fremhaeve, at Sandhedsbegrebet altsaa i sin Anvendelse paa
Kunsten netop viser sig i sin snevrest begramsede Form.
Videre ere Graenserne for den videnskabelige Sandhed, der dog
atter viser sig begraenset i Forhold til Sandhed, taget ganske
abstrakt. Vor Udvikling har bevaeget sig fra Sandhed til
va;s-enlig Sandhed og derfra til vaesenlig Sandhed med Hensyn til
dette Bestemte.
Hvorledes forholder det sig nu med Begrebet Skönhed i
dets Forhold til Kunsten?
Her moder os nu straks den saa almindelig fremsatte Dom,
al Kunsten er Skönhedens Verden, men ved naermere Eftersyn
faar man en Formodning om, at Sköuhedsbegrebet dog maa
förstaas paa en ganske egen Maade. Vi saa saaledes fornylig,
at Macbeths Uekse absolut maatte vaere grimme; ja, der gives
Kunstvaerker, hvornaesten alle enkelte Figurer ere absolut grimme,
og som dog efter den almindelige Dom ere fortrinlige netop
som Kunstvaerker; De behover blot at taenke paa Uogarths
Kobbere eller paa alle Börnene af den komiske Muse. Dog er
det ingenlunde blot den komiske Genre, der har Brug for det
Llskönne; det kan endog fludes i lyriske Digte, der let kunde’
synes udelukkende at beskäftige sig med del Skönne. Der
gives f. Eks. en Epistel af Bellmann, der paa en ejendommelig
gribende Maade skildrer Drukkenbollens Liv, hans vilde Lyst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
