Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Personer, der staa i naermere eller fjaernere Forhold til den
Skyldige?
D. Jo.
A. Og er du allsaa enig med Platon i den Bemaerkning,
at den vilde vaere god, som er en rigtig Regnemester i det
Nyttige.
D. Aa ja. — Og dog, endskönt jeg nu tre Gange har
indröromet Rigtigheden af dine Ord, saa er der dog Noget, der
ligesom holder igen indeni mig. Jeg spörger stadig mig selv,
om dog ikke Sandheden kun halvvejs er udsagt, naar man siger,
at det Onde er Ondt, fordi det virker til Skade, og om det
ikke naesten er en Vanhelligelse at sige, at det Gode er Godt,
fordi det virker til Gavn. Det synes mig naesten, som om man
strengt taget intet Andet kan udsige, end at det Gode er Godt,
fordi det er Godt og ligesaa om det Onde. Men unaegtelig
bliver delte jo naesten lig med Intet at udsige.
A. Hil vaere dig for din Betasnkelighed. Jeg skal Intet
indvende imod den, men blot minde om, at vi paa mange
Punkter have ondt ved at udsige Sandheden mere end halvvejs.
Men vor Samtales Begyndeise viser os, at vi her let kunne gaa
ind i Undersogelser, der ville fore os altfor vidt. Ilovedsagen
er blot, om du med mig er enig i, at det Onde er det taerende
Princip i Menneskelivet, ligesom det Gode er det naerende; at
det Onde derfor giver sig tilkende i Splid, Oplesning,
Tilintet-görelse, at dets sande Vaesen netop bestaar deri. Da jeg nu
har gjort min Paastand noget mere tavtologisk, kan jeg vel
vaere sikker paa din Indrömmelse. Eller er du ikke enig
med mig?
D. Jo, fuldkommen.
A. Naar altsaa en Digter, der vil fremstille det Onde, ikke
medtager dette Vaesenlige, kan han da vel siges at liave lost
sinOpgave? — mon han da ikke er bleven ved Skallen
isteden-for at traenge ind til Kaernen?
D. Jo, ganske vist.
A. Ilvis han derimod, som han bör, medtager det, mon
da ikke det Onde i hans Vaerk netop vil liave det samme
Af-skraekkende ved sig, som det har i den virkelige Verden — vel
at maerke — for den, der er i Staud til at overse alle dens
Konsekvenser?
D. Jo; det indrömmer jeg fuldkommen. Og det glaeder
mig, at jeg nu indser, at ogsaa paa dette Punkt Ivunstneren
Tidskr. for Pliilol. og Paedag. X.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
