Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og efter nogle Forsog lykkedes det at tsende Punchen; den blaa
Lue begyndte at flamme og oplyste Vserelset.
Da viste det sig, hvad de tre Herrer havde brygget i deres
0rkesl0se Hoveder, medens vi disputerede. E raabte: maa jeg
have den JEre at forestille Selskabet det (¡odes, det Sändes og
det Skönnes Ide in corpore. Vil De behage.
Jeg haevede mine Öjne fra Bollen og saa for Enden af
Bordet de tre Ilerrer B, G og D stuaende paa tre Stole. I
Midten stod D, det Gode, med et meget betsenkeligt Ansigt,
netop ifaerd med at tage sig en Pris. Hans höjre Sidemand, C,
havde lagt sin venstre Arm paa hans Skulder og saa martialsk
frern for sig, medens hans knyttede Höjre syntes at true
Punche-glassene paa Bordet med Dad og Undergång. Paa den anden
Side stud B, ligeledes omfavnende D med den ene Arm; hans
Blik var ligesom hans venstre Arm patelisk haivet mod Loftet;
det lange Uaar hang bag ud ned over Nakken. Saaledes stod
de der, de tre Ileroer, medeus E satte sig til Forlepianoet og
spillede Sangen af Weyses Kanlate «Held dem, som ksemped».
Neppe var imidlertid de sidste Toner hendade af denne .Melodi,
för E efter nogle rullende Lab paa Instrumentet i fulde
Ak-korder dundrede ud med: »Skal jeg vaere glad, saa maa jeg
drikke», og jublende sprang Klöverbladet fra sit ophöjede Stade
atter ned i Virkelighedens Verden, dansende rundt og syngende
af fuld Hals.
Saaledes gik det en Tid lang fort, stadig mere og mere
for-slyrret, indtil A og jeg tog Afsked og gik vor Vej. Endnu
langt nede paa Trappen kunde vi hore Latteren deroppefra og
Musikken; E \ar, efteråt have tumlet sig om i mangfoldige andre
Temaer, atter vendt tilbage til: «Skal jeg vaere glad», men nu
spillede han den med Forsset i afbrudt Takt, saaledes at Tonerne
ligesom ravede og hvert Öjeblik faldt over hverandres Ben.
Det var den sidste Efterklang af Gildet.
A og jeg gik derpaa i den dejlige stjserneklare Nat en Tur
omkring paa Volden og samtalede om Aftenens Begivenheder,
og hvis du, min Ven, har faaet en nogenlunde klar Foreslilling
om Samtalernes Gang under Gildet, saa har denne Nattevandring
ikke bidraget Lidet dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
