- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tiende aargang /
164

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Efter skrift.

l)en foregnaende Afhandling havde et dobbelt Formaal. For
det Förste er den formelt et Eksperiment for at forsoge, hvor vidt
Dialogformen i vore Tider lader sig anvende til Tankemeddelelse

— for at fremhaeve Dialogformens Styrke, hvor det geelder om
ironisk o: ladende, som om man ikke maerkede Modsigelsen, at
vikle den tiklare Tanke fast i sin egen Selvmodsigelse.
Polemisk og negativt er Dialogen anvendelig, men den bliver det
mindre, hvor der er Tale om at stanse den negative Polemik
og lade en positiv Udvikling af et Resultat traade i Stedet; derfor
gaar Dialogen over til Monolog, for at ogsaa det andet Formaal
kan naas, det reelle, at give et posilivt Indblik i Kunstens
Vsesen.

Men herved bliver nu Adskilligt at niierke. De Ytringer,
som Folk til daglig Brug fore i Munden, indeholde selvfelgelig
hyppig meget grove Selvmodsigelser. Med lidt Dialektik kan
man da tage fat, företage en Renselsesproces med de
forskel-lige Ytringer, og udskillende det Rigtige, korrigerende dem for
det Selvmodsigende, opstille et positivt, tilsyneladende endeligt
Resultat. Men selve dette endelige Resultat er selv kun i
relativ Forstand et Resultat og kun i relativ Forstand frit for
Selvmodsigelse. Man kan göre en Pavse, atter slibe den dialektiske
Anatomerkniv, og paany tage fat paa en lignenae Proces med
det vundne Resultat, og saaledes kau der blives ved, indtil man
stanser ved Taenkningens Graense og ved de uloselige
dialektiske Modsaetninger, for at göre den Erfaring, at enhver S«gen
efter absolut Sandhed ender i Lafgörelse paa alle Punkter, og
at derfor et hvilketsomhelst Resultat er et Omtrent, en
Approksi-mationsvaerdi, et Relativt, og dets Opslillen en Misforstaaelse,
uaar ikke denne Bevidsthed ligger i liaggrunden.

Saaledes viser da det tilsyneladende Positive sig som en
vilkaarlig Stansning paa et givet Punkt at den negative Proces,
og det positiveste Udbytte- vinder for saa vidt netop ved det
Negative , idet Erkendelsen vaesenlig viser sig at va;re tilstede i
Er-hvervelsen, ikke i Uesiddelsen. Det Gavnlige ved Meddelelsen
til Andre ligger derfor ikke saa meget i det, der udsiges, som i
det, der ikke udsiges, ti det Bedste, Meddelelsen kan give, er
netop det, at va;kke den Modtagende til Egen-Erhvervelse, og
for saa vidt han vil va;re blot Modtagende, er han end ikke
Modtagende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/10/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free