- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tiende aargang /
170

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Praksis; en Tilnaermelse dertil kan imidlertid vel vaere kendelig,
som f. Eks. i deu tomme, bombastisk-retoriske Forsikring, der
Intet beviser og atter bevaeger sig i Lsandhed, fordi den vil tage
fat der, hvor der Intet er at tage fat paa.

Idet Muligheden saettes ind i Livet, seettes den i Relation
til Tilfaeldighedernes Uendelighed, og netop i og ved denne
Relation og alene ved den udvikler den sitVaesen og sit organiske
Liv; under den stadige Assimilationsproces af det Uensartede
viser det Hindrende sig nu tillige som det inajevlisk
Frem-hjaelpende, og detTryk, hvormed Kraften overvinder Modstanden,
bliver det eneste Maal1). Den eneste mulige Maade at
beskaef-tige sig med det Vaesenlige paa er altsaa at forfolge dets Vorden
igennem Tilfaeldighedernes Ström, og Intet erkendes uden ved
Modscetningens Hjaelp.

Videnskabens Formaal blev altsaa at traenge ind til
Erkend-elsen af de virkelige Kraefter og Muligheder ved at forfalge den
Udviklingsgang, som de i de givne Tilfaelde bave taget eller
tage igennem modende Tilfsldigheder (man vil let se, at dette
naermest er sagt med Tanken om historisk Videnskab for Öje,
skönt det ogsaa til en vis Grad passer paa den fysiske Viden).
Stadig samlende det Sammenhorende og bortdestillerende det
Evedkommende traenger Erkendelsen frem.

Men under Besk$ftigfilsen med flere ensartede Kr*fters
Cdviklingsproces dannes i Sjaelen et sikrere og klarere Billede
af selve den ideelle Typus for denne Kraft end noget enkelt
Eksempel kan give, og Kraften giver derved et Vidnesbyrd om,
at hvor sandt det end er, at den kun bliver til netop ved hvert
givet Eksempel i den enkelte Tilsyneladelse, saa har den dog
en indre Fejl i sig, der ikke absolut gribes ved nogetsomhelst
givet Eksempel eller nogensomhelst Gruppe af Eksempler.
Skal vi da atter entusiasmere os for den aller-absoluteste Griben
og gaa paa Jagt efter de inderste Mulighedsfantomer? nej —
ingenlunde, men ét Skridt kan der endnu göres uden at tabe
Fodfaeste — nemlig:

Uvor meget end de enkelte i Virkeligheden givne
Tilfaeldig-hedsmomenter have modtaget en vis ideel Daab ved at
indop-tages som Momenter i en Muligheds Vorden, saa staar det dog
stadig läst, at det Vaesenlige ikke ligger i, at netop disse
Tilfaehligheder stedte til (ti det vilde direkte stride mod vor

’) hvormed den maales.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/10/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free