Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Punkter inddrages i det Vordendes Gæringsproces og saaledes
faa en Relalionsbetydning, medens de dog tillige, som indbyrdes
relationslose i og for sig, svomme ovenpaa Dybet. Sandlieden
ligger altsaa netop i Relationen. Det, som vil bave absolut
Sandhed, viser sig som det Relydningslose.
Vi ere saaledes her komne til det Vendepunkt, hvor det
Regreb viser sig, som vi i Afhandlingen (i Dialogen) kaldte det
Væsenlige, — det Punkt, som Barnet i Vuggen, der lige
begynder at sanse, straks praktisk er ankommet til, — det samme
Punkt, som den skarpeste Dialektiker vilde bruge en Uendelighed
af Tanker for at berede sig Vejen til teoretisk, uden dog at
komme videre end til en Erklæring om, at han dog ikke havde
naat noget afsluttende Resultat, og Intet havde sagt, der ikke
for saa vidt gærne kunde vaere usagt. I\1ed ironisk Spot gör
Tilværelsen netop det Simpleste til det mest Ubegribelige.
Uden nu at indlade os videre paa den dialektiske Söndring
af dette Væsenlighedsbegreb igennem en Udvikling af Begreberne
Grund, Felge, Vorden, Nodvendighed osv. ville vi, erindrende,
at den, der vil forstaa det Ene fuldstændig, i Grunden forst
maatte forstaa Alt, blot simpelthen henpege til den Stilling, der
i Dialogen anvistes Videnskaben. Det synes ved forste Öjekast,
som om Videnskabens Syslen med det Væsenlige maatte udfylde
hele det personlige Liv og ikke lade Rum tilbage udenfor sig.
Derfor er ogsaa en vis selvbevidst Sikkerhed karakteristisk for
Videnskaben. Ou veut des romans, siger Historikeren Guizot,
pourquoi ne regarde-t-on pas l’histoire de près? Men dog er
ogsaa al videnskabelig Viden kun en approksimerende Viden.
Med ikke mindre Sikkerhed moder Kunsten fra den anden
Side: «nur was sich nie und nirgends hat begeben, nur das
al-lein veraltet nié» siger Schiller etsteds.
Hvorledes? sér det ikke næsten ud, som om Kunsten
gjorde sig til det Usandes Talsmand?
Man vælge sig som Eksempel et hvilket som helst i de
reale Muligheders Rige hjemmehorende Begreb, en Kraft, et
Livspunkt, en Sjæleævne, et Hvilket som helst, der har sit Liv i
Vorden, i Kavsalitet. Man sér da let, at hvis man nu gik til
den inodsatte Yderlighed af den forhen antydede, og vilde stræbe
med Erkendelsen at gribe selve det fyldige Mulighedspunkt,
seende bort fra al tilfaeldig Ytring, da er man alter hjemfalden
til den tomme Stirren paa Intet. Her kan man nu lige saa
lidt som i forrige Tilfælde komme til den yderste Yderlighed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
