Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et par »rammatikalske beni.*erkningcr.
Af Viggo Siihy.
Hensigten med de folgende linjer er uasrmest at give en
fremstilling og förklaring af ejendommelighederne ved biordet
ti (nr. 3). Nr. 2 er at betragte som et slags indledning hertil,
idet der ber i almindelighed göres rede for den klasse
saet-ninger, hvortil de hore, som indledes med ti. Da jeg i nr. 2
har påvist en urigtig opfattelse af begrebet sideordning og jeg
også på et andet punkt af sproglaeren har ment at träffe en
sådan, så har jeg til belysning deraf ladet nr. I folge med.
I. Navnetillaeg.
I Madvigs latinske sproglsre (3 udg. g 219)1), Lunds
oldnordiske ordföjningslaere (g 12) og vel flere steder siges et
’) At man kan tilläde sig på enkelte punkter at va?re af en anden mening
end en forfatter og desuagtet ligefuldt böje sig for hans geni og lserdom,
behöver jeg vel n®ppe her at bemsrke. — Da konferensråd Madvig
skrev sin latinske sproglcere, havde han et dobbelt arbejde: dels en
kritisk sigtning af de forbåndenvaerende fremstillinger, dels en
bearbejd-else af alt det ny, som skyldes hans egne iagtlagelser. Medens man nu
vanskellg skal kunne påvise noget urigligt i det, der i strangere forstand
er hans eget, er det derimod ikke förunderligt (det modsattc vilde snarere
va;re förunderligt), om blandt massen af det overleverede et og andet
punkt kan have sneget sig ind uden at have vaeret underkastet den
til-berlige visitation, og det da allersnarest sådanne almindelige
bestem-melser, som ikke sajrlig vedkom det sprog, der var genstand for
frem-stillingen. Jeg betragter den anforte g 219 som et eksempel herpå. Den
laerer, at ord, som stå i samme forhold i saetningen, ssettes i samme
forholdsform, og at dette ga;lder om a) appositionsled; b) ord, som ere
forbundne ved bindeord eller opregning eller inddeling og modssetning;
c) det ord, hvormed der spörges, og det, hvormed der svares. — Om a)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
